Fritterede løgringe med panko
Opskrift på sprøde fritterede løgringe med panko.
Lækre sprøde panko panerede løgringe, – perfekt som tilbehør til en burger, steak, på et stykke smørrebrød eller i en sandwich.
De sprøde gyldne panko panerede løgring smager ualmindelig godt til det meste, – og så er de virkelig nemme at lave.

Fritterede løgringe med panko
Opskrift på sprøde fritterede løgringe med panko.
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Ændre antalPersoner
Gourministeriets kogebøger – Spar op til 125 kr.Hurtig levering og gratis signering hvis du ønsker det 🙂 Bestil her
Video af opskriften
Ingredienser
- 3 store hvide løg
- 3/4 dl
hvedemel
- 1 tsk paprika
- 1 tsk hvidløgspulver
- 1 tsk mild chili
- 1 tsk salt
- 2
æg
- 3 dl
panko rasp
- 1 liter smagsneutral olie
Sådan gør du
- Skær løgene i ringe på ca. 7 mm i tykkelsen, og del dem i lamellerne. De inderste kan ikke bruges, – så bliver det ikke ringe i hvert fald.
- I en dyb tallerken blandes mel med paprika, mild chili, hvidløgspulver og salt, – og i en anden hældes panko raspen op.
- Pisk æggene grundigt sammen. Det er vigtigt at du kan hæve piskeriset uden at der hænger æg ved, – først der er de pisket nok.
- Hæld olien i en gryde og varm op til ca. 170 grader.
- Vend løgringene i mel blandingen. Det gøres nemmest ved at hælde mel og løgringene i en pose og ryste det hele godt sammen. Men de kan naturligvis også vendes i melet i tallerkenen.
- Vend dem derefter i sammenpisket æg, og til sidst i panko raspen.
- Læg dem til side på et spækbræt indtil de skal friteres.
- Friter løgringene lidt ad gangen til de er fine gyldne, – vend dem en gang undervejs. Tag løgringene op med en hulske og lad dem suge på lidt køkkenrulle efterfølgende, – og giv. dem evt. lidt ekstra salt.
- Server straks mens de er lune og sprøde.
Noter
Alt efter om løgringene skal være som tilbehør eller blot en lille del af retten kan mængden op eller nedjusteres.
Næringsindhold (pr. servering)
Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer. Kun for Premium medlemmer.

