Klassisk kylling i karry, lavet med kogt kyllingebryst, – mild og cremet og med den dejligste smag. Endnu en dansk klassiker der altid hitter hos hele familien. Jeg har lavet denne omgang kylling i karry meget børnevenlig, men den kan selvfølgelig piftes op med lidt cayennepeber eller lignende hvis man godt kan lide den prikker lidt på tungen.
Prøv også min opskrift på kylling i karry med en helt kylling, – også super nemt og virkelig lækkert, blot en smule mere tidskrævende.

Den bedste kylling i karry
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 600 g
kyllingebryst
- 2
mellemstore gulerødder, i bitte små tern
- 1 æble, uden skræl, i bitte små tern
- 1
stort løg, finthakket
- 60 g
smør
- 4 tsk
karry
- 1 tsk
gurkemeje
- 3 spsk
hvedemel
- 7 dl
kogevand fra kyllingen (med bouillon)
- 2 dl mælk – gerne sødmælk
- Salt og friskkværnet peber
-
Olie
- Ris til servering
Sådan gør du
- Kog kyllingebrysterne i en gryde med bouillonvand – ca. 10-15 minutter alt efter tykkelse.
- Tag kyllingen op og lad den hvile – gem kogevandet til saucen.
- Varm lidt olie i en gryde og svits gulerødder, æble og løg et par minutter.
- Tilsæt smørret og lad det smelte, og svits karry og gurkemeje i et par minutter.
- Tilsæt mel og rør det godt ind i smørret og lad det varme igennem et øjeblik.
- Hæld bouillon over af flere omgange, og rør grundigt, til der ikke er nogle klumper i.
- Tilsæt mælk og lad retten små koge i ca. 10-15 minutter – rør jævnligt så saucen ikke brænder på.
- Kog i mellemtiden risene som anvist på pakken.
- Skær kyllingen ud i strimler og tilsæt denne og varm retten igennem.
- Smag til med salt og friskkværnet peber, og server evt. med lidt hakket grønt på toppen.
Næringsindhold (pr. servering)
Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer. Kun for Premium medlemmer.




Pingback: Kylling i karry - Opskrift på den bedste kylling i karry
Lyder meget spændende. Glæder mig at prøve den
Hej Kirsten
Det er jeg glad for at høre, tusind tak 🙂
Dbh Dianna
Den er så lækker og også rimelig at “gå til”
Hej Carsten
Hvor er det godt at høre – tusind tak 🙂
Dbh Dianna
Virkelig en lækker ret
Hej Carsten
Hvor er det godt at høre – tusind tak 🙂
Kh Dianna
Tilførte hvidløg , chili ️ og den smagte skønt!!
Hej Sofie
Det lyder også vildt lækkert:)
Kh Dianna
Den var skøn, jeg brugte lidt koriander istedet for gulerødder
Hej Birgit
Hvor dejligt at høre – tusind tak 🙂
Kh Dianna
Den bedste version vi har smagt herhjemme! Tilføjede ristede cashew nødder som topping sammen med finthakket forårsløg og persille.
Hej Henning
Ej hvor er det dejligt at høre Tusind tak fordi du skriver det:)
Og det lyder så lækkert med ristede cashewnødder og forårsløg på toppen:)
Kh Dianna
Det smager bare så godt og let at lave selv for en der ikke plejer at lave mad
Hej Ivan
Ej hvor er det dejligt at høre – tusind tak 🙂
Kh Dianna
Det er den bedste jeg har smagt dejligt
Hej Sonja
Hvor er det dejligt at høre – tusind tak for de søde ord:)
Kh Dianna
Hej
Du skriver i fremgangsmåden (punkt 4): tilføj begge slags karry -men der står kun én slags karry i ingredienslisten.
Hej Peter
Arh det er fordi jeg før i tiden brugte en thai karry og almindelig karry – men thaikarryen fåes ikke længere. Får det lige rettet:)
Dbh Dianna
ingredienslisten virker ikke komplet, når der ikke er nævnt ris på noget tidspunkt – trods det står i beskrivelsen
Hej Palle
Det er en forglemmelse – det er noteret i ingredienslisten:)
Dbh Dianna
Tak for en god og nem opskrift, mine unger elsker det. Jeg tilføjer en anelse fløde, bare fordi man kan. Hehe.
Hej Jesper
Hvor gør det mig glad at høre, tusind tak for din dejlige feedback 🙂
Kh Dianna
Du skriver at man skal svitse begge slags karry, samt gurkemeje, men der står kun en slags karry i opskriften????
Hej Jim
Åhhh det er en fejl, det var fordi jeg førhen brugte et krydderi der hed thai karry – det er dog udgået og derfor fjernet fra opskriften.
Jeg har rettet til – tak 🙂
Kh Dianna