
Skøn opskrift på lækre klassiske pølsehorn, et stort hit hos børn og voksne.
Pølsehorn er en storvinder herhjemme, og det er ikke kun blandt børnene. Min mand er måske nok den største fan, og de får ikke lov at ligge mange dage på køl før de er væk.
Denne opskrift på pølsehorn er virkelig en drøm. Dejen er super nem at arbejde med og så bliver de bare virkelig lækre bløde og luftige.
Jeg luner dem gerne i mikroovnen, – så bliver dejen dejlig blød igen.
Du kan af denne portion lave 16 store pølsehorn eller 24 mindre.

De lækreste pølsehorn
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 20 g
gær
- 300 g
hvedemel
- 50 g
smør
- 1 1/2 dl
lun sødmælk
- 1/2 tsk
salt
- 1 tsk
sukker
- 1
lille æg
- 8
pølser, - deles i 2 eller 3 stykker
-
Æg til pensling
-
Evt. sesam og birkes
Sådan gør du
- Opløs gæren i mælken og tilsæt derefter sukker og æg.
- Tilsæt mel og salt, lidt ad gangen, og rør dejen, gerne på maskine, til alt melet er æltet godt ind i dejen.
- Tilsæt smørret i små tern, og ælt dejen til den slipper skålen, ca. 5-8 min.
- Dæk skålen med film og et klæde, og lad dejen hæve et lunt sted i en times tid.
- Del dejen i 2 lige store stykker, og rul hver del ud i en smule mel, til en stor cirkler på ca. 40 cm i diameter.
- Brug en kniv eller pizzaskærer, og del hver cirkel i 8 trekanter hvis du ønsker store pølsehorn. Ønsker du 24 mindre pølsehorn, deles dejen først i 4 trekanter, og hver af de 4 trekanter deles i 3, så du ender op med 12 trekanter pr. cirkel.
- Læg et stykke pølse på den brede ende, og rul nu dejen omkring pølsen. Placer pølsehornene på en bageplade beklædt med bagepapir, med snippen nedad.
- Lad pølsehornene efterhæve under et viskestykke i 30 min.
- Pensl pølsehornene med sammenpisket æg, og drys evt. med sesam og birkes.
- Bag pølsehornene i en forvarmet ovn ved 200 grader, almindelig ovn, i ca. 15 min.
- Lad pølsehornene køle af inden de evt. pakkes i poser, og opbevares på køl. Lun dem gerne inden servering, - så bliver brødet lækkert blødt.
Noter



Superlækre pølsehorn! Rigtig god opskrift.
Hej Emilie
Det gør mig så glad at høre, – tusind tak:)
Kh Dianna