
Lad os sætte energi og farve på middagsbordet med en skål fuld af glæde! Denne børnevenlige, cremede tomatsuppe er ikke kun en fryd for øjet med sin indbydende røde farve; den er også en fest for smagsløgene.
Den er nem og hurtig at tilberede, hvilket gør den til den ultimative hverdagshelt, når tiden er knap, og maverne rumler.
Denne suppe er tætpakket med smag, takket være en blanding af modne flåede tomater og en dyb, cremet konsistens, som selv de små vil elske. Og hemmeligheden? En snert af basilikum og det perfekte strejf af fløde, der tilsammen skaber en rund og velafbalanceret smag og fylde.
Jeg bruger hele flåede San Marzano tomater, de rummer så meget smag. Tomaterne er, naturligvis, en stor del af smagsgiveren i denne suppe – derfor kan det godt betale sig, at købe nogle lækre nogle af slagsen.
Tomatsuppe med fløde og basilikum
Uanset om det er en hurtig aftensmad efter en lang dag, eller en lun velkomst til en weekendmiddag, er denne nemme, cremede tomatsuppe et sikkert hit. Det er den perfekte måde at bringe familien sammen omkring et måltid, så skru op for hyggen, og lad denne farverige, børnevenlige skål med suppe blive centrum for dagens bedste samtaler og smil.
Server den med pasta, croutoner, friskbagte fluets eller bare iskold creme fraiche og lidt grønt.

Cremet tomatsuppe
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 2
løg, grofthakkede
- 3 fed
hvidløg, hakket
- 200 g gulerødder, skåret i små tern
- 3 spsk
tomatkoncentrat
- 2 ds flåede eller hakkede tomater
- 1 1/2 dl piskefløde
- 7 dl grøntsags bouillon
- 1 1/2 tsk
tørret basilikum
-
Salt og friskkværnet peber
- Olie
- Evt. sukker
Sådan gør du
- Varm en gryde op, og steg løg, hvidløg og gulerødder i en god sjat olie i ca. 5 minutter. Krydr med salt og friskkværnet peber.Løgene skal ikke tage farve, blot steges klare.
- Tilsæt tomatkoncentrat og basilikum, og lad det stege med i 1 minuts tid.
- Tilsæt derefter tomat, bouillon og fløde, og lad suppen koge, gerne under låg, i ca. 30 minutter - eller til gulerødderne er helt møre.
- Blend suppen glat og smag til med salt, peber og evt. en smule sukker.
- Server suppen med f.eks. pasta, croutoner, creme fraiche, flute eller lignende.
Er den fryseegnet?
Det kan du tro den er, – varm den godt igennem når den er taget ud af fryseren, så er den god som ny:)
Nu har lavet 2 gange, og anden gang er den blevet grynet, kan det være for meget gulerod eller at den simre for lang tid?
Hej Kasper
Mit bedste bud er faktisk, at gulerødderne har fået for lidt i det de er blevet blendet – så vil suppen føles grynet, da gulerødderne ikke kan blive fuldstændig pureret.
Gulerødderne skal være fuldstændig møre og nærmest udkogte.
For mange gulerødder skulle absolut ikke have noget at sige – det er kun smagen og sødmen af suppen det kan ændre på.
Dbh Dianna
Skøn og nem. Mine (meget) kræsne børn elskede den ☺️
Hej Ann
Hvor er det bare dejligt at høre 🙂
Mine piger er altså også til den kræsne side, men denne her – den hitter altid 🙂
Måske dine børn også vil kunne lide kartoffel-blomkålssuppen, den er mine piger vilde med også 🙂
Kh Dianna
Det er ikke sidste gang jeg laver den. Alle var vild med din suppe. Den var så cremet og lækker.
Mvh.
Lennart
Hej Lennart
Ej hvor er det dejligt du skriver det – tusind tak for din besked 🙂
Kh Dianna
Børnene elskede den
Jeg blendede den af 2 omgange, 1. omgang inden fløde og bouillon kom i, og igen efter det kom i.
Det gør den, efter min oplevelse, nemmere at sikre at alt bliver blendet ekstra godt
Hej Ann-Katrine
Hvor dejligt at en smagte jer – det er jeg virkelig glad for at høre 🙂
Kh Dianna
Du skriver tætpakket med smag. Jeg mangler friske tomater, cayenne, æble og måske en gang chili.. ØV
Hej Palle
Ja så lyder det som en helt anden opskrift du skulle have haft fat i.
Denne er mine børns favorit:)
Dbh Dianna
Super nemt og smagte rigtig lækkert
Hej Joan
Hvor er du sød at skrive det, tusind tak 🙂
Kh Dianna
Pragtfuld tomatsuppe
Hej Britt
TAK for de søde ord 🙂
Kh Dianna
Den var absolut forfærdelig. Hele suppen smagt bare af løg. Endte med at smide det hele ud
Hej Laura
Ej så lyder det godt nok som om du ikke har fået stegt løgene klare, og ellers har løgene været meget store.
Har lavet den opskrift +150 gange, og har aldrig oplevet den har smagt af løg.
Men super ærgerligt.
Dbh Dianna
Suppen smager vidunderligt
Hej Britt
Åhhhh tak altså, det er jeg glad for at høre 🙂
Kh Dianna