Pasta Alfredo - Opskrift på nem og cremet Pasta Alfredo

Cremet pasta Alfredo

Cremet pasta Alfredo
Opskrift på lækker cremet pasta Alfredo
Pasta Alfredo - Opskrift på nem og cremet Pasta Alfredo

Enkel og lækker pasta, cremet og fyldig med en skøn og mild smag af parmesan.
Denne pasta er ultra cremet, der er hverken sparet på fløde eller parmesan, og det skal man altså heller ikke når man laver Pasta Alfredo.
Den er super nem at lave og tager ingen tid at bikse sammen, og så kan hele familien være med da den er skøn og mild i smagen.

Pasta Alfredo - Opskrift på nem og cremet Pasta Alfredo

Cremet pasta Alfredo

Opskrift på lækker cremet pasta Alfredo
Bedøm opskriften - Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.57 fra 51 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Hovedret
Køkken: Italiensk
Samlet tid: 25 minutter
Ændre antal4 Personer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 500 g

    pasta

  • 4 fed

    hvidløg, fintrevet eller presset

  • 25 g

    smør

  • 1/2 l

    piskefløde

  • 150 g

    parmesan, fintrevet

  • Salt og peber

  • Evt. lidt persille og parmesan til toppen

Sådan gør du

  • Smelt smørret i en gryde og svits hvidløget af et par minutter, uden det tager farve.
  • Hæld fløden over og lad den koge op.
  • Skru ned for blusset og tilsæt parmesan, og lad saucen små simre mens pastaen koges al dente i en anden gryde.
  • Hæld vandet fra pastaen og gem et par deciliter, hvis saucen bliver for tyk.
  • Smag saucen til med salt og peber, vend pastaen heri og juster evt. konsistensen med lidt kogevand fra pastaen, - den skal være lækker cremet og ikke for tyk.
  • Server pastaen toppet med en smule fintrevet parmesan og lidt persille.
Pasta Alfredo - Opskrift på nem og cremet Pasta Alfredo
Pasta Alfredo – Opskrift på nem og cremet Pasta Alfredo
Pasta Alfredo - Opskrift på nem og cremet Pasta Alfredo
Pasta Alfredo – Opskrift på nem og cremet Pasta Alfredo
Pasta Alfredo - Opskrift på nem og cremet Pasta Alfredo
Pasta Alfredo – Opskrift på nem og cremet Pasta Alfredo

Kommentarer

  1. søren larsen

    Pasta Alfredo består af 3 – TRE – ingredienser (til nød 4): Fettucine, SMØR -ikke 25 gr. men betydeligt mere samt friskrevet parmesan evt. hvidløg. Originalt uden hvidløg. Alt andet er unødigt og amerikaniseret ligegyldighed. En ægte italiener vil, alt efter dennes temperament, vende øjnene opgivende opad eller endog komme med voldstrusler mod denne fuldstændig vanærende udgave af en ægte klassiker.

    • Hej Søren

      Nu er vi jo heldigvis alle forskellige, og foretrækker vores mad forskelligt. Hvis vi alle lavede maden på fuldstændig samme måde, – så ville mit arbejde være overflødigt, og det ville da blive en noget kedelig oplevelse at tage ud og spise. 

      Derudover finder du ikke et sted i opskriften hvor jeg skriver “ægte italiensk opskrift” – den er lavet ud fra hvordan jeg og min familie kan lide den, – og så må italienerne altså vende øjne. Truslerne må de dog gerne beholde for sig selv 🙂
      
Rigtig god dag.

      De bedste hilsner
      Dianna

    • Daniel Keller

      Kære Dianna
      Kan du ikke slette kommentarer fra mennesker der, lige som Søren, slet ikke har forstået din hjemmeside? Han må være type eksemplet på en “Musca Domesticus Coitus”. Bare på den ufede og respektløse måde.
      Din opskrift ser lækker ud og så kan Søren fise over på italienske sider og få italienske opskrifter.
      Mvh.
      Daniel

      • Hej Daniel

        Tusind tak for din besked:) Det glæder mig du kan se opskriften som den skal ses, – nemlig som “min” og ikke alle mulige andres “mere rigtige variation”;-)
        Og ja, hvis vi alle lavede det på sammen måde, – så ville der sgu ikke være meget variation til i hverdagen;-)

        Rigtig dejlig dag 🙂

        De bedste hilsner
        Dianna

    • Allan Rosendal Martinsen

      Du snakker jo om 2 helt forskellige opskrifter og det beviser jo bare at du snakker som du har forstand til og derfor er det godt det ikke er dig der laver og opsætter de opskrifter for så vidste man da aldrig hvad man fik.

  2. søren larsen

    1 star
    Og så findes komplette halvhjerner som ikke fatter en brik som ex. Daniel Keller. Min pointe er at når man benytter et fastslået navn til en opskrift så bør man følge originalen. Havde du, Dianna, kaldt opskriften “a la Alfredo” havde jeg ikke kritiseret – og ham halvhjernen kan gå hjem og gøre det med sin mor istedet for at kommentere respektløst over for os som virkelig holder af at lave god kvalitetsmad.

  3. Camilla

    4 stars
    Hej Dianna
    Jeg lavede denne ret for noget tid siden og glemte at lægge en kommentar.
    Normalt er jeg ikke en, der er glad for at begive mig ud i nye opskrifter (jeg hader at lave mad, så hvorfor risikere at lave noget, som jeg ikke vil kunne lide?), men denne lød altså lækker. Og NØJ! DET var den også! Jeg har godt nok en ret vild hvidløgspresser, som giver meget mere hvidløgssaft ud end normale hvidløgspressere, så den smagte meget af hvidløg (det har jeg dog intet imod – elsker hvidløg), så opskriften bliver nok justeret næste gang, jeg skal lave den – hvilket bliver snart. Jeg var dog godt nok ærgerlig over, at resterne ikke kunne spises dagen efter, da den ligesom var blevet til en “klods.” Har du et tip til, hvordan den kan blive spiselig dagen efter?

    • Hej Camilla

      Hvor er det dejligt du kunne lide den, – trods lidt ekstra hvidløgs smag 🙂
      Hmmm en klods, – altså også da du varmede den op? For det har jeg aldrig hørt.
      En pasta med ost, fløde osv. vil altid sætte sig når den kommer på køl, – men ved opvarmning bliver den blød og cremet igen. Det vil evt. være nødvendigt at tilføje en smule ekstra væde ved opvarmning, da pastaen kan have suget lidt ekstra ovenpå en tur i køleskabet.

      Kh Dianna

  4. Britta

    Kommentar til Søren
    Hvor mange italienske husmødre har du talt med? Ligeså mange hjem der er i Italien, ligeså mange måder bliver italienske opskrifter lavet på, og gud nåde og trøste dig, om du blot i et tilfælde kritiserer en italiensk mamma for netop hendes kogekunst, jeg kan i ånden se hende komme efter dig med hævet grydeske…….nå men prøv det, og se om jeg får ret, god fornøjelse Søren

    • Hej Britta

      Tusind tak for dit input 🙂 Og det er nemlig helt rigtigt, – der er så mange måder at lave de italienske retter (eller også de italienske retter) på, – og hvor ville det blive en kedelig omgang hvis vi alle lavede det ens. Så ville der ikke være meget variation at finde rundt omkring i verden 🙂

      Rigtig dejlig dag 🙂

      Dbh Dianna

  5. Selina

    5 stars
    Luksus pastaret, tak for opskrift. Kan være jeg skal tilføje lidt tomater eller mozzarella på toppen – bare for at se Søren’s verden brænde ned :))))

  6. Selina

    Luksus pastaret, tak for opskrift. Kan være jeg skal tilføje lidt tomater eller mozzarella på toppen. Bare for at se Søren’s verden brænde helt ned :))))

    • Hej Selina

      Åhhh hvor dejligt at høre, tusind tak fordi du skriver det 🙂
      Haha, ja tomater eller et drys forårsløg, så ville fanden være løs i laksegade 😉

      Rigtig dejlig dag 🙂

      Kh Dianna

  7. Kasper

    Hej Dianna. Hvilken slags pasta bruger du i denne opskrift?
    Jeg skal prøve den på et tidspunkt 🙂

    • Hej Kasper

      Dejligt du har lyst til at prøve opskriften 🙂
      Jeg har brugt linguine til denne opskrift, – men du kan bruge præcis dem du har lyst til 🙂

      Rigtig dejlig dag 🙂

      Dbh Dianna

  8. 5 stars
    Hejsa,

    Prøv engang med lidt ristede svampe og citronskal

    Det er ikke helt skidt

4.57 from 51 votes (47 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)