Cremet artiskoksuppe med sprød Fanø skinke

Cremet artiskoksuppe med sprød Fanø skinke

Jeg er vild med friske artiskokker, de er så smukke og så smager de bare helt fantastisk.
Normalt spiser vi dem kogte, – hvor man spiser fyldet af de nederste blade, dyppet i lidt sydesalt smør, og til sidst hjertet der gemmer sig i bunden, under et tæt lag hår, som man forsigtigt fjerner med en ske.

Da vi have en del friske artiskokker til overs fra besøg i weekenden, tænkte jeg, at jeg ville prøve at lave en suppe af dem. Når hver enkelt blad kan smage så fantastisk, må en suppe fyldt med artiskokhjerter jo være det ultimative til en artiskok elsker som mig.
Og den blev simpelthen så vanvittig lækker, at jeg må dele opskriften med jer.
Jeg har serveret den med creme fraiche, sprødstegt Fanø skinke og frisk timian på toppen.

Cremet artiskoksuppe med sprød Fanø skinke

Creme artiskoksuppe med sprød Fanø skinke

Opskrift på cremet artiskoksuppe med sprød Fanø skinke
Bedøm opskriften — Jeg håber den smagte dejligt?
5 fra 2 stemmer
Køkken: Gourministeriet
Samlet tid: 1 time
Ændre antal4 Personer
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Bestil her →
Premium Dine værktøjer
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, tilføj private noter og brug indkøbslisten.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Video af opskriften

Ingredienser

Artiskoksuppe

  • 400 g

    artiskokhjerter, – ca. 6-7 store artiskokker

  • 1

    stor bagekartoffel i tern (ca. 300 gram)

  • 1

    stort løg, groft hakket

  • 3 fed

    hvidløg, hakket

  • 20 g

    smør

  • 6 dl

    grøntsags bouillon

  • 1 dl

    piskefløde

  • 2 spsk

    citronsaft

  • Salt og peber

Derudover

  • 8

    tynde skriver Fanø skinke (kan skiftes ud med f.eks. stegte artiskokker hvis man ønsker vegetar udgave)

  • Frisk timian

  • 2 dl

    Creme fraiche

Få Gourministeriets app — uden reklamer
Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Fremgangsmåde

Artiskoksuppe

  • Befri artiskokkerne for de grove balde, – halver dem og skær hjerterne ud. Sørg for at fjerne alle hår, grove kanter og stilkene.
  • Skær artiskokhjerterne i mindre stykker.
  • Smelt smøret i en gryde og steg artiskokker, kartofler, løg og hvidløg af i et par minutter.
  • Tilsæt bouillon og piskefløde, og lad suppen koge i ca. 30 minutter ved middel varme.
  • Blend suppen helt glat, og smag den til med citronsaft, salt og peber.

Sprød Fanø skinke

  • Tænd ovnen på 160 grader, varmluft.
  • Beklæd en bageplade med bagepapir og læg skiverne af Fanø skinken herpå sammen med et par kviste frisk timian.
  • Bag dem i ca. 15 min. og lad dem derefter trække på et stykke køkkenrulle.
  • Server suppen med en klat cremefraiche, sprød Fanø skinke og et drys frisk timian.

Næringsindhold

Premium
Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Angivet pr. servering.
Næringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)