Chicken Satay Nudelsuppe - Thai peanutsuppe med kylling og nudler

Chicken Satay Nudelsuppe

Chicken Satay Nudelsuppe
Opskrift på lækker cremet thai suppe med peanutbutter, karry og kokosmælk.
Chicken Satay Nudelsuppe - Thai peanutsuppe med kylling og nudler

Nem asiatisk nudelsuppe med kylling, peanutbutter, gul karry og kokosmælk.
Her får du en ultra nem opskrift på en thaisuppe pakket med smag. Suppen er varm og cremet – fyldig og mega lækker. Du kan selv justere styrken, og spice den op og ned med chilien. Jeg synes gerne den må prikke lidt på tungen – det går altså rigtig godt til suppen.
Suppen er smagt til med frisk ingefær, fiskesauce, kaffir limeblade og friskpresset limesaft.
En fyldig suppe med sprøde grøntsager, ægnudler og denskønneste smag.
Chicken Satay suppe kan laves på kun 20-25 minutter – den skal tilberedes ganske kort, så grøntsagerne har et lækkert bid. Du kan naturligvis give karrysuppen lidt længere, hvis du ønsker grøntsagerne tilberedt lidt mere.

Chicken Satay Nudelsuppe - Thai peanutsuppe med kylling og nudler

Chicken Satay Nudelsuppe

Opskrift på lækker cremet thai suppe med peanutbutter, karry og kokosmælk.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.75 fra 16 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Frokost, Hovedret
Køkken: Asien, Thai
Keyword: Karrydressing, Kokosmælk, Peanutbutter, Suppe
Samlet tid: 20 minutter
Ændre antal4 personer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 400 g kogt kylling
  • 1 løg, skåret i strimler
  • 2 store gulerødder, skåret i tynde strimler
  • 3-4 fed hvidløg, skåret i tynde skiver
  • 3 spsk ingefær, fintrevet
  • 2 tsk karry
  • 5-6 spsk peanutbutter
  • 9-10 dl kyllingebouillon
  • 1 ds kokosmælk á 400 ml
  • 2 tsk brun farin
  • 6 kaffir limeblade
  • 1/2-1 rød chili, fintsnittet
  • 2 1/2 tsk fiskesauce
  • 1 stor grøn peberfrugt, skåre i strimler
  • 1 lime, saften heraf
  • 175 g ægnudler
  • Olie – gerne sesam
  • Salt og peber

Til servering

  • Forårsløg, fintsnittet
  • Peanuts, grofthakket

Sådan gør du

  • Pluk kyllingekødet i mundrette bider.
  • Varm en gryde op, og steg løgene klare i en sjat olie.
  • Tilsæt gulerødder, hvidløg og ingefær og varm det igennem et par minutter, og rør derefter karryen i.
  • Tilsæt peanutbutter, bouillon, kokosmælk, farin, limeblade og chili – og varm suppen igennem i 5 minutters tid.
  • Tilsæt limesaft, fiskesauce, grøn peber og kylling, og varm suppen igennem et par minutter.
    Kog imens nudlerne som beskrevet på pakken.
  • Smag suppen til med salt og peber – evt. mere fiskesauce, lime og chili.
  • Fordel nudlerne i 4 skåle, hæld suppen over drys med forårsløg og hakkede peanuts.
Chicken Satay Nudelsuppe - Thai peanutsuppe med kylling og nudler
Chicken Satay Nudelsuppe – Thai peanutsuppe med kylling og nudler

Kommentarer

  1. Anonym

    Hej,
    Hvad er gul karry??
    Er det gul karry paste?

  2. Karina Kærsgaard

    5 stars
    Et kæmpe hit hjemme hos os. Tak for endnu en lækker opskrift.
    Hvilken peanutbutter (mærke) bruger du i opskriften? Jeg synes den vi bruger er meget svær at røre ud ordentligt i suppen.

    • Hej Karina

      Ej hvor dejligt at høre – tusind tak 🙂
      Jeg har brugt reese’s peanutbutter – købte den i Normal. Den er virkelig cremet, og meget blød i konsistensen 🙂

      Kh Dianna

  3. Sophia

    Jeg har ikke prøvet at bruge kaffir limeblade før. Lægges de hele i og fiskes op af suppen, når den er færdig, ligesom man vil gøre med laurbærblade, skæres i de i strimler ned i suppen eller hvordan bruges de?

    • Hej Sophia

      Det skal du glæde dig til at prøve – de giver de asiatiske retter så meget dejlig smag.

      Jeg bruger gerne bladene hele, og fisker dem op inden servering, eller går bare udenom dem på tallerkenen.
      Men du kan også sagtens knuse de tørrede blade i hænderne, og drysse dem i, som med andre krydderier 🙂

      Kh Dianna

  4. Brian Larsen

    Som altid en lækker opskrift Jeg kunne dog ikke finde de kaffir limeblade, hvor får du fat i dem??

    Tak for altid gode opskrifter.

    • Hej Brian

      Tusind tak for din besked, hvor er det bare dejligt dus skriver det 🙂

      Limebladene er hele tørrede blade, og står oftest ved krydderierne – eller i større supermarkeder i “thai afdelingen”, hvis de har sådan én 🙂
      Nogle gange er de i poser, andre gange på glas.
      Og elles har de dem helt sikkert i bazaaren eller lignende 🙂

      Dbh Dianna

4.75 from 16 votes (15 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)