Smørstegt torsk med hvidvinssauce, smørdampet spinat og citronmarinerede rejer.
En vidunderlig ret der er drøn nemt at lave, og skøn som både forret og hovedret.
Tosken kan skiftes en med en anden hvid fisk, – f.eks. gør kuller sig mindst ligeså godt.
Hvidvinssaucen kan forberedes dagen før, eller tidligere på dagen, så den blot skal varmes op.
Hele retten kan stå på bordet på under 30 minutter.
Pynt evt. med en grøn urteolie, det giver et virkelig smukt udtryk.
Skal retten servers som hovedret vil jeg anbefale et større stykke fisk og evt. een portion kartofler eller lignende til.
Stegt torsk med hvidvinssauce er en perfekt ret at servere for dine gæster, og helt oplagt til f.eks. nytårsaften. En skøn nytårsmenu med masser af smag, som samtidig er nem at lave.
Stegt torsk med hvidvinssauce, spinat og rejer
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Torsken
- 320 g torskefilet, – 4 stykker á ca. 80 gram
- 50 g smør
- Salt og en smule sukker
Hvidvinssauce
- 25 g smør
- 1 skalotteløg, finthakket
- 1 1/2 dl tør hvidvin
- 1 dl fiske bouillon (1/4 terning) – grønt eller kylling kan også bruges
- 2 dl piskefløde
- 1 tsk dijonsennep
- Salt og peber
Spinat
- 25 g smør
- 1 skalotteløg, finthakket
- 180 g frisk spinat
- Salt og peber
Rejer med citron
- 100 g rejer
- 1/2 citron, saften heraf
- 2 spsk dild, finthakket
- Salt og peber
Derudover
Sådan gør du
Hvidvinssauce
- Smelt smørret i en lille gryde, og steg løgene af til de er klare.
- Hæld hvidvinen over, og lad den koge ind til ca. det halve.
- Tilsæt bouillon, fløde og dijon, og lad saucen småkoge i 5-8 minutter. *Saucen må ikke blive for tyk, – den skal være cremet, men let og lækker.
- Smag til med salt og peber.Saucen kan sagtens forberedes dagen før eller tidligere på dagen, og varmes op inden servering.
Fisken
- Skær fisken i stykker på 80 g/stk. Krydr med salt og drys med en smule sukker på begge sider.
- Smelt smørret på en pande ved middel varme, og steg torsken gylden i ca. 3 minutter på hver side, – alt efter tykkelse.
- Læg fisken til side på en tallerken.
Spinaten og rejerne
- Vend rejerne med dild og citronsaft, og krydr med salt og peber. Sæt dem til side.
- Smelt smørret på en pande og steg løgene til de er klare.
- Tilsæt spinaten, krydr med salt og peber, – og lad spinaten falde sammen under omrøring.Fjern fra blusset, når spinaten er faldet sammen, og dræn den gerne i en sigte.
Anretning
- Læg en god skefuld spinat i bunden af en skål, og læg fisken ovenpå.
- Top med rejer, og hæld saucen rundt om spinaten.Dryp evt. med urteolie, – og krydr med en smule friskkværnet peber.
Skøn fiskeret
Hejsa
Det er jeg virkelig glad for at høre – tusind tak 🙂
Kh Dianna
rå, frosne, rejer?
Hej Dana
Det kan være rejer i lage, kogte rejer fiskehandlen eller fra frost – det er op til dig. De skam dog være tilberedt:)
Dbh Dianna
Helt fantastisk ret. Jeg lavede den til min kære hustru og vi var i den syvende himmel. Tak for dine lækre opskrifter
Hej Jens
Ej hvor er det bate dejligt at høre, tusind tak or din skønne besked 🙂
Kh Dianna
Kan man erstatte med en anden sauce end hvidvinssauce? 🙂
Hej Maria
Du kan sagtens servere den med en anden sauce som du foretrækker:)
Kh Dianna
Hej.
Er det muligt at forberede alt, og så varme op igen? Så man kan nøjes med at anrette, når gæsterne er klar til forret.
Hej Lone
Fisken vil blive kedelig hvis den steges først og varmes op igen, og det tror jeg også spinaten vil, – desværre.
Alternativt skal du brune fisken hurtigt på panden, og bage den færdigt i ovnen i 5-8 min alt efter tykkelse på stykkerne og hvor længe de er brunet:)
Kh Dianna
Vil lave det til nytårsaften som hovedret
Vil du anbefale yderligere tilbehør evt salat eller stegt grønt??
Hej Jette
Det lyder lækkert:)
Jeg vil anbefale 150 g fisk pr person hvis det er som hovedret, – og så server med små kogte kartofler og evt. dampede asparges eller lignende:)
Kh Dianna
Hej er det en ide at servere brød til. Tænker det kan være svært at få saucen med op ?
Hejsa
Du kan sagtens serveres brød til:)
Og ellers kan jeg anbefale at spise den med en ske, – så kan den lækre hvidvinssauce nemt komme med:)
Kh Dianna
Jeg er i fuld gang med at forberede saucen til nytår i morgen og det dufter skønt! Den skal ikke blendes vel? Synes nemlig ikke at jeg kan se skalotteløgene når du hælder den op ♀️
Hej Melia
Åhhh hvor dejligt:)
Nej den skal ikke blendes:) Løgene lå i bunden af kanden da jeg hældte:)
Rigtig godt nytår:)
Kh Dianna
Super lækkert
Hej Thomas
Det er bare så dejligt at høre, tusind tak for de flotte stjerner 🙂
Dbh Dianna
Dejlig forret – perfekt til nytår i går
Hejsa
Åhhh hvor dejligt at høre, tusind tak for de søde ord 🙂
Kh Dianna
helt fantastisk – smagte himmelsk
Hej Per
Fantastisk at høre, tusind tak for din besked 🙂
Dbh Dianna
Fantastisk lækker sauce! For at give retten mere fylde kogte jeg sorte linser, som jeg efterfølgende stegte sprøde på en pande. Dem lagde jeg nederst, så spinat, fisk og sauce. Tror også dampede asparges ville være lækkert til.
Hej Christine
Ej hvor dejligt at høre – tusind tak 🙂
Spændende med linserne, er selv vild med linser. Og god idé hvis den skal serveres som hovedret.
Og ja, både asparges, ærter og kogte nye kartofler er også virkelig lækkert til, og giver god fylde hvis den skal serveres som hovedret 🙂
Kh Dianna
Kan man evt også lave torsken før. Og evt varme den i ovnen. Da jeg vil lave dem som hovedret og til mange
Har tidl lavet den helt som foreskrevet. Den smagte dejligt.
Hej Kate
Så ville jeg nok bage torsken i ovnen, inden servering – så du kan lave alle stykker på en gang.
Tror at en opvarming vill gøre fisken kedelig 🙂
Saucen kan du sagtens forberede 🙂
Kh Dianna
Den er fantastisk
Har lavet den 3 gange
Hej Michael
Ej hvor fantastisk – tusind tak for din besked 🙂
Dbh Dianna
Skøn ret, tusind tak for den
Den fantastiske sauce gør den til noget helt særligt.
Hej Sys
Det er jeg virkelig glad for at høre – tak 🙂
Kh Dianna
Meget lækker ret
Tusind tak 🙂
Kære Dianna
Hvor meget kan man tilberede dagen før? Hvidvinssaucen, rejer?
Tak for man altid kan hente gode inspirationer fra dig 🙂
Kære Karina
Tak for de søde ord, hvor gør det mig glad 🙂
Jeg vil egentlig nok nøjes med at forberede saucen og den grønne olie. Kan være nervøs for om rejerne kan blive kedelige når de ligger med citronmarinaden natten over – og dilden bliver nok kedelig i farven.
Kh Dianna
Hej Dianna
Det ser så lækkert ud! Jeg forsøger at spise mere fisk og denne opskrift skal helt klart testes!
Hvad er det for en krydderurt du har på billedet? Dild?
Hej Alexander
Ej hvor dejligt, – jeg håber du bliver vild med den. Den er en af mine egne favoritter, og gerne med nye danske kartofler til.
Det er dild der er på billedet 🙂
Lad mig endelig høre hvad du synes 🙂
Kh Dianna
Virkelig lækker ret, som vi hat lavet igen og igen
Hej Camilla
Tusind tak altså 🙂
Det er også en der står på bordet ofte herhjemme – elsker den.
Prøv den med smørstegte porre i bunden også, det er super lækkert 🙂
Kh Dianna
rigtig god
Hej Karen
Tusind tak fordi du giver dig tid til at skrive 🙂
Kh Dianna
Kan man fryse hvidvinssovsen og lade den tø op for at varme den på dagen eller skiller den?
Hejsa
Jeg har ikke prøvet, men min umiddelbare tanke er, at det kan man sagtens.
Vil prøve næste gang den skal på bordet, så får jeg det skrevet i opskriften 🙂
Kh Dianna
Fantastisk opskrift 🙂