
En skøn tætte på butterdejsbund med smagskombination af gorgonzola og saftige pærer. En perfekt balance mellem det salte og det søde – forstærket af de ristede hasselnødder, en smule honning og den friske og let bitre bid fra rucolasalaten.
Denne butterdejstærte er alsidig og egner sig til enhver lejlighed. Server den som en lækker desserttærte, en let frokost, en indbydende appetizer eller som en snack på tapasbord. Kombinationen af den sprøde butterdej, cremet gorgonzola, søde pærer og de sprøde nødder gør denne tærte til et hit for enhver, der elsker en god gorgonzola.
Butterdejstærten er bagt med flødeost, gorgonzola og pærer, og efterfølgende toppet med friske skiver pærer, ekstra gorgonzola og frisk rucola. Det giver tærten en skøn kombination af salt og sødme – og samtid noget sprødt og frisk på toppen.
På billedet er der brugt rucolaspirer, det var hvad køkkenet gemte på – normalt ville jeg bruge almindelig rucola.

Butterdejstærte med gorgonzola og pærer
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 1 rulle butterdej
- 100 g flødeost
- 150 g gorgonzola
- 2-3 friske pærer
- 1 håndfuld ristede hasselnødder – klik her for opskrift
- 2 håndfulde rucolasalat*
- 2 spsk flydende honning
- Salt og peber
Sådan gør du
- Læg butterdejen på et stykke bagepapir, og rids den med en kniv, ca. 2 cm fra kanten hele vejen rundt, – ikke dybt, men kun lige en fin ridse.
- Bag butterdejen i en forvarmet ovn i 10 min. ved 200 grader, – almindelig varme.
- Lad butterdejen køle let af, og smør derefter bunden med flødeost. Smør i bløde bevægelser, og undlad så vidt muligt at løfte skeen for meget så du trækker dejen op. Du kan evt. dyppe skeen i kogende vand og smøre osten ud med bagsiden af skeen – det gør arbejdet meget nemmere.
- Skær pærerne i tynde skiver.
- Fordel 2/3 af gorgonzolaen på bunden, og læg et et jævnt lag af pærer ovenpå. Krydr med salt og peber.Gem lidt friske pæreskiver – de lægges på tærten efter tilberedning.
- Bag tærten videre i 12-14 minutter – fortsat ved 200 grader.
- Lad tærten køle en smule af, og top den derefter med lidt friske pære skiver og resten af gorgonzolaen.
- Fordel også ruacola og hasselnødder på toppen, og dryp med honning. Krydr med friskkværnet peber – og servér.*Jeg har på billedet brugt rucolaspirer, fordi det var det jeg havde i huset – normalt bruger jeg almindelig rucola.
