Opskrift på den lækreste brombær mojito, – lavet med friske brombær.
Brombær mojito, – hvis du ikke har prøvet det, så gør det:) Den smager så dejligt, – frisk og lækker, og se lige den smukke farve.
Det er drøn nemt at mixe en brombær mojito sammen, – det kræver hverken brombær sirup eller lignende, – men blot friske brombær som du moser med i drinken.
En skøn sommer cocktail med en dejlig syre og sødme, – og en friskhed der passer perfekt til en lun sommerdag. Men tro mig, – den smager også vidunderligt på en kold vinterdag 😉
Brombær mojito
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 8 cl lys rom
- 100 g brombær
- 1 lime, skåret i både
- 4 tsk sukker (jeg foretrækker rørsukker)*
- mynteblade
- Danskvand
- Isterninger
Pynt – kan undlades
- Mynte
- Friske brombær
Sådan gør du
- Hæld limebåde, de skyllede brombær, sukker og rom i en shaker eller et glas, og mos det godt sammen, – gerne med en muddler.Er dine brombær til den sure siden, vil jeg anbefaler at bruge 2 spsk sukker.
- Tilsæt myntebladene og stød/mas dem let med så de frigiver deres olier, bare et par gange med muddlerene, – undlad at mose dem for meget.
- Fyld 2 glas op med is, gerne knust is, – og fordel blandingen i glassene.Undlad at sigte væsken. Der er masser af smag at hente i både limebåde, de knuste brombær mv., – og det ser super flot og rustikt ud.
- Rør godt rundt med en ske, så det hele bliver godt mixet sammen med isterningerne, og top din brombær mojito med danskvand.
- Pynt evt. med friske brombær og lidt mynte.