Braiseret okse med svampe, porre og hvidvin - Opskrift på simregryde

Braiseret okse med svampe, porre og hvidvin

Lækker simregryde med smør mørt oksekød, svampe, porre, hvidvin og en sjat fløde.
En rigtig efterårs/vinter gryde, – men den smager altså ikke dårligere om sommeren skal det så lige siges.
Jeg har brugt oksekæber til denne omgang, men jeg har ladet mig fortælle, at de kan være lidt svært at få fat på, – og det er virkelig en skam, for det er super lækkert. Men retten bliver altså ikke mindre lækker med tykkam, – kødet bliver fantastik mørt og du får den lækreste sauce.
Server med ris, kartoffelmos, kogte kartofler, bagte grøntsager eller hvad du foretrækker.

Braiseret okse med svampe, porre og hvidvin - Opskrift på simregryde

Braiseret okse med svampe, porre og hvidvin

Opskrift på lækker braiseret oksekød med grønt og cremet svampesauce.
Bedøm opskriften — Jeg håber den smagte dejligt?
4.89 fra 17 stemmer
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 4 timer
Samlet tid: 4 timer 20 minutter
Ændre antal4 personer
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Bestil her →
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, tilføj private noter og brug indkøbslisten.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Video af opskriften

Ingredienser

  • 1 kg tykkam (eller 1,2 kg oksekæber)
  • 200 g bacon
  • 300 g champignon
  • 200 g skalotteløg, pillet
  • 2 porrer, skåret i ringe (gem toppene)
  • 3 fed hvidløg, revet eller presset
  • 4 kviste rosmarin
  • 4 kviste timian
  • 2 håndfulde spinat
  • 5 dl hvidvin
  • 4 dl oksebouillon (evt. mere hvis længere simre tid)
  • 2 1/2 dl piskefløde
  • 2 spsk hvedemel
  • Salt og peber
  • Olie
Få Gourministeriets app — uden reklamer
Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Fremgangsmåde

  • Skær kødet i store tern.
    Bruges kæber, renses disse fri for de yderste tykke sener. Der vil være sener i midten af kødet, de mørner under tilberedning, så skær ikke for meget i det, så du får for små stykker. Skær derefter kæberne ud i store terne på ca. 3×3 cm.
  • Varm en god sjat olie i en stor gryde, og brun kødet godt af, – krydr med salt og peber.
    Læg kødet til side på en tallerken.
  • I samme gryde steges baconen af til den er let sprød og gylden. Tilsæt derefter de hele champignon og skalotteløg og steg dem med i 5 minutter. Er dine champignon meget store skal de halveres.
  • Tilsæt porrer og hvidløg og steg med i 2 minutter, – drys derefter med mel og rør det godt sammen.
  • Hæld hvidvinen over, og lad det småkoge i 5 minutter. Bind krydderurterne sammen med en snor og læg dem ved.
  • Læg kødet tilbage i gryden, hæld bouillonen over, og lad det simre, under låg, ved svag varme i 3-4 timer. Rør et par gange undervejs.
  • Efter 3 – 3 1/2 time tilsættes fløden, og retten simre videre, uden låg.
  • Snit toppene af porrerne i fine ringe og hæld dem i saucen 5-8 minutter inden retten skal serveres.
  • Vend spinaten i saucen til den falder sammen, smag til med salt og peber – og tilsæt evt. en smule majsstivelse hvis saucen ønskes tykkere.
    Tilsæt også en smule kulør hvis saucen ønskes mørkere.
  • Fjern krydderurte buketten, og server retten med kogte ris, kartoffelmos, kogte kartofler eller grøntsager.

Næringsindhold

Premium
Næringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Braiseret okse med svampe, porre og hvidvin - Opskrift på simregryde
Braiseret okse med svampe, porre og hvidvin – Opskrift på simregryde
Braiseret okse med svampe, porre og hvidvin - Opskrift på simregryde
Braiseret okse med svampe, porre og hvidvin – Opskrift på simregryde

Kommentarer

  1. Christina

    Kan man bruge oksespidsbryst?

  2. Kan man lave retten dagen før den skal serveres også bare varme den op og lave kartofelmos

  3. Alfred

    Hvornår skal spinaten i?

    • Hej Alfred

      Den skal i til aller sidst, – i forbindelse med at du smager saucen til. Den skal kun lige falde sammen.
      Jeg har opdateret det i opskriften, – takl fordi du skrev det 🙂

      Dbh Dianna

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)