Braiseret okse med svampe, porre og hvidvin
Opskrift på lækker braiseret oksekød med grønt og cremet svampesauce.

Ingredienser
- 1 kg tykkam (eller 1,2 kg oksekæber)
- 200 g bacon
- 300 g champignon
- 200 g skalotteløg, pillet
- 2 porrer, skåret i ringe (gem toppene)
- 3 fed hvidløg, revet eller presset
- 4 kviste rosmarin
- 4 kviste timian
- 2 håndfulde spinat
- 5 dl hvidvin
- 4 dl oksebouillon (evt. mere hvis længere simre tid)
- 2 1/2 dl piskefløde
- 2 spsk hvedemel
- Salt og peber
- Olie
Sådan gør du
- Skær kødet i store tern.Bruges kæber, renses disse fri for de yderste tykke sener. Der vil være sener i midten af kødet, de mørner under tilberedning, så skær ikke for meget i det, så du får for små stykker. Skær derefter kæberne ud i store terne på ca. 3x3 cm.
- Varm en god sjat olie i en stor gryde, og brun kødet godt af, - krydr med salt og peber.Læg kødet til side på en tallerken.
- I samme gryde steges baconen af til den er let sprød og gylden. Tilsæt derefter de hele champignon og skalotteløg og steg dem med i 5 minutter. Er dine champignon meget store skal de halveres.
- Tilsæt porrer og hvidløg og steg med i 2 minutter, – drys derefter med mel og rør det godt sammen.
- Hæld hvidvinen over, og lad det småkoge i 5 minutter. Bind krydderurterne sammen med en snor og læg dem ved.
- Læg kødet tilbage i gryden, hæld bouillonen over, og lad det simre, under låg, ved svag varme i 3-4 timer. Rør et par gange undervejs.
- Efter 3 - 3 1/2 time tilsættes fløden, og retten simre videre, uden låg.
- Snit toppene af porrerne i fine ringe og hæld dem i saucen 5-8 minutter inden retten skal serveres.
- Vend spinaten i saucen til den falder sammen, smag til med salt og peber - og tilsæt evt. en smule majsstivelse hvis saucen ønskes tykkere.Tilsæt også en smule kulør hvis saucen ønskes mørkere.
- Fjern krydderurte buketten, og server retten med kogte ris, kartoffelmos, kogte kartofler eller grøntsager.