Braiseret nakkefilet i rød karry – Asiatisk simreret med kokosmælk

Braiseret nakkefilet i rød karry – Braiseret asiatisk nakkefilet

Braiseret nakkefilet i rød karry - Braiseret asiatisk nakkefilet
Opskrift på langtidssimret nakkefilet i rød karry - Lækker asiatisk simreret.
Braiseret nakkefilet i rød karry – Asiatisk simreret med kokosmælk

Braiseret nakkefilet i rød karry – asiatisk simreret.

Der er bare noget magisk over simremad, og den her braiserede nakkefilet i rød karry er comfort food, når det er allerbedst.
Her får du mørt og saftigt kød, der har simret i mere end tre timer i en sauce af rød karry, løg, hvidløg, ingefær og kaffirlimeblade. Til sidst rundes retten af med kokosmælk og sprøde grøntsager, så du ender med en fyldig, cremet og smagfuld gryde, hvor kødet nærmest falder fra hinanden.

Det er en ret, der passer sig selv det meste af tiden – og derfor er den både genial som gæstemad og til de dage, hvor du vil forkæle dig selv og familien med noget ekstra lækkert, uden at skulle stå længe i køkkenet.

Server den med kogte ris eller nudler, og nyd en bid af det thailandske køkken hjemme i din egen stue.

Hvorfor nakkefilet er genial til simreretter

Nakkefilet er et af de stykker kød, jeg bruger allermest til simreretter – og det er der gode grunde til. Det er et relativt billigt stykke kød, men samtidig fuldt af smag og med en struktur, der bliver helt fantastisk mør, når det får lov at braisere længe. Perfekt, når man laver mad til mange, eller bare vil have et godt og saftigt resultat, der ikke kræver andet end tid og tålmodighed.

Jeg har masser af opskrifter med braiseret nakkefilet på bloggen, så hvis du er vild med den her version, kan du også prøve f.eks. min mexicanske braiserede nakkefilet eller den rødvinsbraiserede nakkefilet med svampe.  Se alle opskrifter med braiseret nakkefilet her.

Dobbelt portion – Braiseret nakkefilet til mange?

Skal du dobbelt portion med en steg på ca. 2,2 kg er det ikke nødvendigt at fordoble mængden af bouillon – det kommer lidt an på grydens størrelse. Prøv at starte med ca. 1 liter – kødet behøver ikke være helt dækket, det må godt stikke lidt op. Sendere tilsættes også kokosmælk, og her kan du nok også nøjes med cirka 1 1/2 dåse – ellers smag til.

Braiseret nakkefilet i rød karry – Asiatisk simreret med kokosmælk

Braiseret nakkefilet i rød karry – Braiseret asiatisk nakkefilet

Opskrift på langtidssimret nakkefilet i rød karry – Lækker asiatisk simreret.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

Ingen bedømmelser
Print Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Nøgleord: Braiseret, Nakkefilet, Simre mad, Simreretter
Samlet tid: 4 timer
Ændre antal4 personer
Gourministeriets kogebøger – Spar op til 125 kr.Hurtig levering og gratis signering hvis du ønsker det 🙂 Bestil her

Video af opskriften

Ingredienser

  • 1 kg nakkefilet
  • 3 løg, skåret i både
  • 4 fed hvidløg, skåret i skiver
  • 3 spsk ingefær, finthakket
  • 1/2 chili, skåret i skiver (smag på den)
  • 3 spsk rød karrypasta
  • 2 spsk tomatkoncentrat
  • 6-8 dl bouillon, kylling eller grønt
  • 5 kaffir limeblade, knuste
  • 1 ds kokosmælk
  • 2 gulerødder, skåret i skiver
  • 1 ds babymajs, skåret i skiver
  • 2 peberfrugter, skåret i strimler
  • 125 g sukkerærter, snittet
  • 2 tsk fiskesauce
  • 1 lime, saften heraf
  • Salt og friskkværnet peber
  • Olie
  • Maizena og koldt vand

Til servering

  • Ris eller nudler

Sådan gør du

  • Puds kødet fri for sener og større stykker fedt, og skær det i 4 eller 8 lige store stykker.
  • Varm en sjat olie i en gryde, og brun kødet godt af på alle sider. Krydr med salt og friskkværnet peber.
    Læg kødet til side på en tallerken.
  • Svits løg, hvidløg, ingefær og chili i samme gryde, til løgene er let klare.
  • Tilsæt rød karrypasta og tomatkoncentrat, rør det godt sammen og hæld derefter bouillon og limebladene ved.
  • Læg kødet tilbage i gryden, og lad det simre, under låg, i cirka 3 timer.
  • Tag kødet op af gryden med en hulske og læg det på en tallerken. Dæk det til med folie.
  • Fjern evt. en smule fedt fra toppen hvis kødet har afgivet meget under tilberedning, og jævn saucen med en smule maizena rørt op med koldt vand.
  • Tilsæt kokosmælk og gulerødder og lad det simre videre i 5-8 minutter, og tilsæt derefter babymajs, peberfrugt og sukkerærter, og lad det simre til grøntsagerne er let møre – men stadig gerne med bid.
  • Smag til med fiskesauce og friskpresset limesaft – salt og friskkværnet peber, og læg kødet tilbage i gryden og varm igennem 5 minutters tid.
    Server som ønsket.

Næringsindhold (pr. servering)

Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer.

Energi (KJ/kcal) : 564 kcal
Protein (g) : 54g
Fedt (g) : 22g
Kulhydrat (g) : 34 g
Mættede fedtsyrer : 11 g
Sukkerarter : 12 g
Salt : 1305 mg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)