Nem, lækker og saftig blondie kage, – brownie lavet med hvid chokolade. Jeg har tilsat hakkede pecannødder i denne, synes det klæder kagen fantastisk, – men den kan også laves uden.
Kagen tager ingen tid at lave, og den kan med fordel laves dagen før den skal serveres. Kagen skal på køl i min. 2-3 timer for at sætte sig. Server den alene eller med en god vaniljeis og friske bær, – det går fantastisk sammen med den søde kage. Prøv også at toppe den med en lækker rabarber kompot.

Blondie brownie – Hvid brownie
Ingredienser
- 200 g hvid chokolade
- 140 g smør
- 4 æg
- 250 g sukker, gerne rørsukker
- 80 g hvedemel
- 1 vaniljestang, kornene heraf
- 1/2 tsk salt
- 100 g pecannødder (kan undlades)
Sådan gør du
- Smelt smørret i en kasserolle og rør chokolade ud her.
- Pisk æg, sukker og vanilje til en lys og luftig æggesnaps.
- Sigt mel og salt i æggesnapsen, og vend det grundigt rundt.
- Vend smør og chokolade blandingen i, – gør det af et par omgange og rør til sidst nødderne i.
- Hæld dejen i en bradepande beklædt med bagepapir, og bag kagen i en forvarmet ovn i ca. 30-35 min. ved. 175 grader.
- Lad kagen køle let af inden den sættes på køl, gerne natten over, eller i minimum2-3 timer til kagen sætter sig. Du må ikke tage kagen ud af formen før den har været på køl.
- Server kagen alene, eller med en god vaniljeis og friske bær til.
