Nemme og lækre bananpandekager, – perfekt til morgenbordet, i madpakken eller som et lille mellemmåltid.
De tager ingen tid at lave, og så smager de bare så dejligt. Top med med honning, friske bær, hakkede nødder, chokolade sauce eller hvad familien foretrækker.

Bananpandekager
Ingredienser
2-3 bananer
3 æg
2 dl mælk
150 g havregryn
50 g hvedemel
2 tsk bagepulver
1 1/2 tsk vaniljesukker
1 nip salt
Lidt smør eller sprayfedt til stegning
Sådan gør du
- Mos bananerne og bland dem med de øvrige ingredienser, - pisk det hele godt sammen.
- Varm lidt fedtstof på en pande ved middel varmen, og steg pandekagerne til de er fine gyldne på begge sider. Jeg bruger ca. 1/2 dl pandekagedej pr stk, - der får du godt 16 stk af denne portion.
- Server de lune bananpandekager toppet med familiens foretrukne topping, - og nyd de lækre sundere bananpandekager.


Kan de fryses?
Hej Tina
Det kan de sagtens 🙂 Jeg vil anbefale at du lægger et stykke madpakke papir mellem hver pandekage, – så er det nemmere at tage det antal op du skal bruge Lun dem evt. på panden eller en tur i ovnen/mikroovnen
Rigtig god weekend
De bedste hilsner
Dianna