
Helt fantastisk schnitzel burger med sprød kål, røget butterbean dip og syltede rødløg, serveret i en klassisk hjemmebagt burgerbolle.
Det er virkelig en vinder den her, – det smager vanvittig godt.

Schnitzel burger
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Schnitzelerne
- 4
skinkeschnitzler
- 2
æg
- 2 dl
hvedemel
- 3 dl
rasp
- 1 tsk
salt
-
Smør og olie til stegning
Røget butterbean dip
- 1 dåse
butterbeans
- 2 spsk
lys tahin, - den er meget mere mild og rund i smagen end den mørke
- 1 fed
hvidløg, pillet og skåret i skiver
- 1
citron, saften heraf
- 1/2 dl
olivenolie
- 1/4 dl
vand, - måske lidt mere
- 1/2 tsk
røget paprika
-
Salt
Derudover
- 4
gode burgerboller, - prøv opskriften på vores klassiske burgerboller
- 1/2
spidskål, fintsnittet - gerne både rød og grøn
- 1 håndfuld
persille
- 1
håndfulæd feldsalat
- 4 spsk
god mayonnaise
Sådan gør du
Røget butterbean dip
- Skyl bønnerne i rigeligt vand, og hæld dem derefter i en blender.
- Tilsæt hvidløg, tahin og citronsaft og start blenderen. Hvis det er muligt, er det en god ide at tilføje olie imens blenderen kører, og ellers tilføjes olien af et par omgange.
- Juster konsistensen med vand, og fortsæt med at blende til hummusen er fin glat, - det kan sagtens tage 5 minutter eller mere.
- Tilsæt til sidst røget paprika og smag til med salt.
Schnitzlerne
- Bland rasp og salt i en dyb tallerken.
- Bank schnitzlerne ud, vend dem i mel, æg og derefter raspblandingen.
- Steg schnitzlerne i rigeligt smør evt. tilsat lidt olie til de er fine gyldne på begge sider, - ca. 3-4 min. på hver side.
- Skær burgerbollerne op og lun dem kort i ovnen.
- Smør underbollen med rigeligt bønnedip, top den med fintsnittet spidskål og lidt feldsalat. Skær schnitzlerne over og placer 2 halve stykker ovenpå kålen og top igen med lidt feldsalat samt syltede rødløg.
- Smør overbollen med mayonnaise og læg den på toppen af burgeren.
