
Nem opskrift på Thousand island dressing, – en skøn cremet tomatdressing med dild, syltede agurker, mayonnaise og citron.
Thousand island dressing smager vidunderligt til en klassisk rejecocktail, til et stjerneskud, i pitabrød eller til sommerens salater.
Smagen er frisk og lækker, og den går perfekt til f.eks. fisk og skaldyr, men også til lyst kød. Prøv den f.eks. til et stykke stegt kylling eller i en kyllingeburger.
Hjemmelavet Thousand island smager vidunderligt, – og den kan altså slet ikke sammenlignede med den man kan købe.
Prøv min opskrift på thousand island dressing. Den er fyldig og cremet, og jeg vil næsten vove at påstå, at man ikke kommer til at købe en færdiglavet igen, når først man har prøvet denne.
Thousand Island dressing holder sig fint på køl i 4-5 dage, såfremt at alle ingredienser der er brugt er friske og indenfor mindst holdbar dato.

Thousand Island dressing
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 125 g
cremefraiche 18%
- 100 g
god mayonnaise, - vi bruger Hellmann's
- 2 spsk
ketchup
- 1 tsk
dijonsennep
- 1 syltet drueagurk, finthakket - ca. 40 gram
- 1 lille skalotteløg, finthakket
- 1/2 bdt frisk dild, finthakket
- 1 spsk citron, friskpresset
-
Salt og peber
Sådan gør du
- Bland alle ingredienserne til dressingen, og smag til med salt og peber.Tilsæt evt. mere ketchup, hvis du ønsker mere tomatsmag.
- Opbevar dressingen på køl til den skal serveres.
Lidt for meget dijon, syntes den er for gennemtrækkende, evt tilføj lidt sukker/honning.
Hej Conner
Tak for feedback 🙂
Synes ikke selv den er gennemtrængende overhovedet, men dit fif er hermed givet videre:)
Kh Dianna