
Spicy Buffalo checken dip, – lækker, cremet og snaske.
En ostedip med chili og trevlet kylling. Perfekt til en portion tortillachip, bløde tortillas med masser af grønt eller lignende. Comfort food over dem alle.
Denne her opskrift er lavet efter nogle amerikanske venner introducerede os for Buffalo dip. Jeg var meget skeptisk, da jeg hørte hvad der var i. Og min tanke var straks, det kan da ikke smage godt…
Men hold nu op, det smager ustyrlig godt, og det er umuligt at stoppe når først du er gået i gang.
Så lad dig ikke skræmme af ingredienser som blå ost og chilisauce, stol på mig, – det smager FANTASTISK.

Spicy buffalo chicken dip - Oste dip med kylling
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 500 g
kyllingebryster
- 400 g
flødeost naturel, ikke light
- 150 g
blå ost, jeg bruger Thise Øko Blue - den er lækker mild og cremet
- 2 1/2 dl
creme fraiche 18%
- 1 - 1 1/2 dl
god chilisauce, jeg bruger Chu Chum Real Chili Sauce (mild)- den kan varmt anbefales
- 3 spsk
finthakket purløg
- 1/2 tsk
løgpulver
- 1/2 tsk
hvidløgspulver
-
Salt og peber
- 3
forårsløg, finthakket til toppen
Sådan gør du
- Kog kyllingebrysterne i letsaltet vand i ca. 10 minutter, alt efter tykkelse. Lad dem køle af, skær dem evt. i et par stykke så det går hurtigere, og trevl derefter kødet.
- I en stor skål røres flødeost, blå ost, creme fraiche, chilisauce og krydderier godt sammen.
- Tilsæt den trevlede kylling og vend det godt sammen, - smag til med salt og peber.
- Fordel blandingen i et ovnfast fad og bag det ved 180 grader i ca. 25 min.
- Med en gaffel vendes det hele godt rundt når det kommer ud af ovnen.
- Lad det sætte sig i 5-10 minutter, og top med masser af finthakket forårsløg.Server med sprøde tortilla chips, bløde wraps med frisk grønt eller lignende.
Pingback: Buffalo chicken dip - Opskrift på oste dip med cheddar og kylling
Ser dejligt ud og jeg elsker alt med varm ost hvad tænker du om at man tilsætter mozzarella eller cheddar som supplement?
Hej Nicole
Arh men det er jeg også, – smeltet ost er bare fantastisk
Jamen den er altså reeet greasy i forvejen, men i denne version vil jeg så anbefale mozzarella hvis der skal mere ost i Ellers prøv også min version med jalapenos og cheddar, – den er så lækkert også
Rigtig god weekend☀️
De bedste hilsner
Dianna
Ser lækkert ud! Kan man mon bruge friske løg og hvidløg?
Hej Majbrit
Tusind tak, – det er virkelig én af favoritterne herhjemme
Det kan du sagtens gøre, – til sådan en portion her vil jeg anbefale et lille løg og et enkelt fed hvidløg
De bedste hilsner
Dianna
Ostedippen er alt for sød
Hej Tine
Det lyder virkelig underligt, – der er jo absolut intet i, som kan gøre den sød:)
Medmindre der er brug sød chilisauce?
Dbh Dianna
Mums yndlingsret..tak for gode inspirerende opskrifter.
Hej Marianne
Tusind tak for din søde besked 🙂
Kh Dianna
What is a good substitute for the blue cheese?
Hi Angie
An aged cheddar would be great instead of the blue cheese 🙂
Best regards
Dianna