Lækre rodfrugt chips lavet af pastinakker, – de har en dejlig mildt smag, let saltede og ultra sprøde.
De er nemme og hurtige at lave, – og lav nu rigeligt, de smager helt fantastisk.
Sprøde pastinak chips
Opskrift på sprøde pastinak chips
Ingredienser
- 4-6 store pastinakker
- 2 liter smagsneutral olie
- Salt
Fremgangsmåde
Varm olien op i en stor gryde til ca. 170 grader.
Skræl pastinakkerne og skær den smalleste ende af.
Skær dem i tynde skiver på ca. 1 mm. i tykkelsen, - gerne på et mandolinjern.
Friter dem lidt ad gangen til de er gyldne og sprøde, og tag dem op ved hjælp af en hulske.
Lad dem suge på lidt køkkenrulle og krydr med en smule salt.
Opbevar chipsene i en lufttætbeholder, de kan sagtens holde sig en uges tid.
