Pecan Pie - Opskrift på tærte med pecannødder og kanel

Pecan Pie – Pecan tærte

Pecan Pie - Pecan tærte
Opskrift på den lækreste pecan pie, - skøn karamelliseret midte med et strejf af kanel.
Opskriften passer til en tærteform på ca. 25 cm.
Pecan Pie - Opskrift på tærte med pecannødder og kanel

Fantastisk lækker pecan pie, – en amerikansk klassiker der smager helt vidunderligt. Sprød mørdej toppet med masser af pecannødder og den lækreste karamelliserede masse med et strejf af kanel, simpelthen så lækkert.
Den er super nem at lave, og smager vidunderligt både alene, eller toppet med vaniljeis eller creme fraiche rørt med vanilje.
Tærten kan med fordel bages dagen inden den skal serveres, – opbevar den ved stuetemperatur dækket til med film (efter afkøling), så er den god som ny.

Pecan Pie - Opskrift på tærte med pecannødder og kanel

Pecan Pie – Pecan tærte

Opskrift på den lækreste pecan pie, – skøn karamelliseret midte med et strejf af kanel.
Opskriften passer til en tærteform på ca. 25 cm.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.82 fra 16 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Dessert
Køkken: Amerikansk
Samlet tid: 2 timer
Antal: 8 personer

Video af opskriften

Ingredienser

Mørdej

  • 200 g hvedemel
  • 60 g flormelis
  • 100 g smør, koldt
  • 1 æg
  • 1 vaniljestang, – evt. lidt vaniljesukker også
  • 1 nip salt

Fyld

  • 250 g pecannødder
  • 200 g rørsukker
  • 1 dl mørk sirup
  • 40 g smør, smeltet
  • 3 store æg
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1/4 tsk kanel
  • 1 nip salt
  • Evt. vaniljeis eller creme fraiche med vanilje til servering

Sådan gør du

Mørdej

  • Bland hvedemel, flormelis, vanilje og salt.
  • Smuldr smørret i blandingen, og bland det godt og hurtigt sammen med hænderne. Der må ikke ligge nogle smørklumper tilbage, det hele skal ende med at være en god smuldret masse.
  • Saml massen med ægget og ælt den hurtigt sammen til den er glat og jævn, – det gøres nemmest på køkkenbordet.
  • Når dejen er fin og glat lægges den i en pose og på køl i minimum 1 time.

Fyld

  • Rul mørdejen ud i et tynd lag, ca. 3mm, – brug evt. lidt flormelis hvis den klistrer.
  • Smør tærteformen med en smule smør og læg dejen herover. Mas den god ned i bunden, og ind i rillerne, – og skub kanterne let ned så den har samme højde hele vejen rundt.
  • I en skål blandes æg, sukker, sirup, kanel, salt og smeltet smør, – rør det sammen med et piskeris eller lignende. Det skal ikke piskes, bare røres godt sammen.
  • Fordel pecannødderne på tærtebunden, – knus dem i hænderne mens du fordeler dem eller hak dem en enkelt gang med en kniv. Ønsker du dem mere hakkede gør du blot det, jeg foretrækker dem i store stykker.
  • Hæld sukker/æggemassen over, og bag tærten i en forvarmet ovn ved 175 grader, almindelig ovn, i ca. 35-40min.,- hold øje med at mørdejen ikke bliver for mørk. Jeg sætter kagen på en bageplader på anden nederste rille, så lige under midten – og rykker den evt. op i midten af ovnen, de sidste 5 minutter af bagetiden.
  • Lad kagen køle af inden den serveres med vaniljeis eller creme fraiche rørt med vaniljesukker.
Pecan Pie - Opskrift på tærte med pecannødder og kanel
Pecan Pie – Opskrift på tærte med pecannødder og kanel
Pecan Pie - Opskrift på tærte med pecannødder og kanel
Pecan Pie – Opskrift på tærte med pecannødder og kanel

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)