Lækre milde peberkager, – med en skøn smag af julens krydderier.
Peberkager er en rigtig hyggelig julesmåkage, som vi herhjemme elsker at bage og pigerne pynter med glasur og krymmel.
Jeg har valgt at lave en opskrift på milde peberkager, da jeg oftest synes at peberkager simpelthen blievr for “stærke” til at pigerne gider spise dem.
Disse er krydret med kanel, kardemomme, nelliker og blot en smule hvid peber og stødt ingefær.
En skøn julesmåkage der er super nem at bage.
Peberkager
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 675 g
hvedemel
- 200 g
smør
- 2 dl
brun farin
- 2 dl
mørk sirup
- 2 dl
piskefløde
- 2 tsk
natron
- 1 spsk
kanel
- 1 tsk
stødt kardemomme
- 3/4 tsk
stødt nelliker
- 1/2 tsk
stødt ingefær
- 1/4 tsk
hvid peber
Glasur
- 1
æggehvide, evt pasteuriseret (ca. 20 g)
- 160 g
flormelis
-
Krymmel
Sådan gør du
- Smelt smørret i en gryde sammen med farin, sirup og alle krydderierne.
- Tilsæt piskefløden og rør det godt sammen.
- Bland hvedemel og natron og rør det sammen med ovenstående blanding. Jeg bruger gerne en grydeske, og rører dejen til den er blød og ensartet.
- Stil dejen på køl en times tid.
- Del dejen i 4-6 klumper, og rul hvert stykke ud med en kagerulle, på en mel drysset bord, til en tykkelse på max. 2 mm.
- Udstik kagerne med forskellige forme og læg dem på en bageplade beklædt med kagepapir. Kagerne flyder ikke ud, så de kan sagtens lægges tæt på pladen.
- Bag kagerne i en forvarmet ovn ved 200 grader almindelig ovn i ca. 6-7 min. Jeg foretrækker at bage en plade ad gangen, - alternativ kan man bage et par plader ad gange på varmluft ved 180 grader i 5-7 min.
- Lad kagerne køle af inden de pyntes med glasur.
- Pisk flormelis og æggehvider sammen til en luftig men stadig flydende masse. Hæld evt. på en pose så kagerne kan sprøjtes i fine mønstre og drys med krymmel.