Lækker saftig kylling forenet i en skøn cremet tomatsauce og serveret med din yndlings pasta, – det lyder da meget godt ikk´?
Denne kylling i tomatsauce er super lækker, helt enkelt og simpel, og alligevel med masser af smag. Lad den gerne små simre i ca. 30 min., på den måde sikre du at både tomater og krydderierne når at afgive masser af smag til retten, og saucen er kogt perfekt ind.
Pasta med kylling i cremet tomatsauce
Opskrift på den lækreste cremede tomatsauce med kylling og pasta.
Ingredienser
- 400 g kyllingebryst eller filet, skåret i mundrette bidder
- 2 dåser hakkede tomater
- 2 spsk tomatkoncentrat
- 1 stort løg, finthakket
- 4 fed hvidløg, revet
- 1/2 rød chili, finthakket (evt. uden kerner)
- 5-6 stilke frisk basilikum
- 1/4 l piskefløde, - måske en smule mere
- 1 1 /2 tsk tørret basilikum
- 1/2 tsk tørret oregano
- Salt og peber
- Lidt olie
- Fintrevet parmesan til toppen
- 400 g pasta
Fremgangsmåde
Varm olien i en gryde og svits løg, hvidløg og chili et par minutter.
Tilsæt kyllingen og steg med til den er let brunet.
Tilsæt tomatkoncentrat og lad det stege med et par minutter.
Hæld de flåede tomater over sammen med krydderierne, varm op og tilsæt derefter fløden.
Lad retten små simre i ca. 25-35 min., og smag til med salt og peber.
Kog pastaen al dente som beskrevet på pakken.
Hæld vandet fra og vend pastaen i tomatsaucen, og server med fintrevet parmesan.

