
Pasta med cremet tomatsauce. Ultra simpel og helt igennem fantastisk lækker pasta, der kan være klar på små 30 min.
Denne pasta i cremet tomatsauce kræver ganske få ingredienser, og smagen er så enkelt, cremet og bare møg lækker.
Server den med din yndlingspasta, hele familien kan være med på denne, – herhjemme slubrede både børn og voksne den i sig.
Ønsker du den mere krydret kan du tilsætte lidt ekstra af krydderierne, – men min erfaring er, at det kommer helt an på de krydderier du bruger. Så start med det der står i opskriften, og tilsæt til sidste mere hvis du synes den mangler lidt 🙂

Pasta med cremet tomatsauce
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Ingredienser
- 500 g
pasta
- 1
stort løg, finthakket
- 3 fed
hvidløg, revet
- 2 1/2 dl
piskefløde, - måske en smule mere
- 1 ds hakkede tomater eller polpa
- 4 spsk
tomatkoncentrat
- 1 tsk
basilikum
- 1 tsk
oregano
- 1/4 tsk
chilipulver
-
Salt og peber
-
Lidt olie
-
Fintrevet parmesan til toppen
Sådan gør du
- Svits løg og hvidløg klare i lidt olie, - krydr med salt og peber.
- Tilsæt tomatkoncentrat og lad det stege med et par minutter.
- Hæld tomater, fløde og krydderierne ved, og lad retten små simre i ca. 15 minutter ved middel varme.*Kog imens din pasta al dente.
- Tag pastaen direkte fra kogevandet, vend den med saucen og lad retten samle sif et minuts tid ved svag varme.Der må gerne komme lidt pastavand med, - men undlad for store mængder, så saucen ikke bliver for tynd.
- Smag til med salt og peber, og server med friskrevet parmesan på toppen.

Super lækker- kom vist lidt mere fløde i
Hej Mette
Fedt at høre altså, – og lidt ekstra fløde gør altid godt;-)
Rigtig god weekend:)
De bedste hilsner
Dianna
Super nem og mega lækker. Vi tilføjer lidt chiliost i sovsen
Hej Sarah
Tusind tak for din besked, – hvor er det dejligt at høre 🙂
Og god ide med chili, – det kan vi også godt lide herhjemme.
Kh Dianna
Kan retten holde sig natten over i køleskabet til madpakken?
Mega lækre opskrifter.
Hej Frida
Tak for din besked 🙂
Ja det kan den sagtens, – den smager skønt opvarmet dagen efter 🙂
Dbh Dianna
Kæmpe succes! Smager så godt. Meget enkel og nem at lave. Billig også. Brug dog med fordel Mutti dåsetomater
Hejsa
Ej hvor dejligt at høre, – tusind tak 🙂
Mht. mutti tomater, der er jeg helt enig, – vi bruger sjældent andet herhjemme 🙂
Rigtig god weekend.
Dbh Dianna
Det er en lækker ret, men man skal skrue meget op for krydderierne.
Jeg tror jeg tog 3x så meget i, som der stod.
Hej Elvira
Dejligt du kunne lide den 🙂
Godt du fik smagt på det og tilsat den mængde krydderi du foretrækker, – dejligt du skriver det 😉
Kh Dianna
Super lækkert og nemt. Nogen gange tilføje vi noget italienske pølse (salumificio eller salsiccia)
Hej Carmelita
Hvor gør det mig glad at høre, tusind tak for din besked 🙂
Kh Dianna
Der står 44 spsk tomatkoncentrat – er det ikke lidt for meget…?
Hej Emma
Ups, – det er kun 4 spsk:)
Tak for info:)
Kh Dianna
Simpelthen så lækker
Hej Lone
Hvor er det bare dejligt at høre altså, – tusind tak for din besked:)
Rigtig god weekend:)
Kh Dianna