
En stor favorit af en klassiker med saftig kylling, sprød stegt bacon og hjemmelavet karrydressing.
Den tager ingen tid at lave og så smager den bare fantastisk godt. Prøv at server den med et godt stykke hjemmelavet bacon, – der skal du selvfølgelig lige være i god tid, men hold nu op det smager fantastisk, og er virkelig værd at prøve.

Klassisk club sandwich
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 6 skiver
god toastbrød
- 2
kyllinge bryster
- 8 skiver
bacon, gerne en du selv skærer så du kan skære nogle gode tykke skiver
- 1
stor tomat
- 1 håndfuld
blandede salater, f.eks. napolitana mix
-
Lidt olivenolie
-
Salt og peber
-
Evt. lidt sprayfedt
Karrydressing
- 1 dl
creme fraiche 18%
- 2 spsk
mayonnaise
- 1 tsk
god karry
- 1/4 tsk
løgpulver
- 1/4 tsk
sukker
-
Salt og peber
Sådan gør du
- Bland alle ingredienserne til dressingen, smag til med salt og peber og stil den på køl.
- Varm olien på en pande, krydr kyllingen med salt og peber og steg stykkerne til de er gennemstegt, ca. 5 min. på hver side. Lad dem trække lidt inden de skæres i skiver.
- Steg baconen sprød på panden fra kyllingen og lad den suge på lidt køkkenrulle.
- Rist alle brødskiverne i en toaster, evt. med lidt sprayfedt for at gøre dem ekstra sprøde.
- Smør 2 skiver brød med karry dressing, top dem med lidt salat, tomat, skiver af kylling og bacon. Læg endnu en skive brød over og top også denne med dressing efterfulgt af salat, tomat, kylling og bacon. Slut af med den sidste skive brød og smør evt. også indersiden af denne med karrydressing.

