Bland alle ingredienserne til dressingen, smag til med salt og peber og stil den på køl.
Varm olien på en pande, krydr kyllingen med salt og peber og steg stykkerne til de er gennemstegt, ca. 5 min. på hver side. Lad dem trække lidt inden de skæres i skiver.
Steg baconen sprød på panden fra kyllingen og lad den suge på lidt køkkenrulle.
Rist alle brødskiverne i en toaster, evt. med lidt sprayfedt for at gøre dem ekstra sprøde.
Smør 2 skiver brød med karry dressing, top dem med lidt salat, tomat, skiver af kylling og bacon. Læg endnu en skive brød over og top også denne med dressing efterfulgt af salat, tomat, kylling og bacon. Slut af med den sidste skive brød og smør evt. også indersiden af denne med karrydressing.