Nemme, hurtige og super lækre grillspyd med kebab af oksekød, – de tager ingen tid at lave og smager bare så dejligt. Jeg har brugt oksemørbrad, men du kan sagtens bruge en anden form for oksekød, eller du kan bruge lam eller kylling.
Spydene kan du smide en tur på grillen, eller du kan lave dem indendørs på en grillpande. Server dem som del af sommerens grill, til en grov salat, med fladbrød og hummus eller hvad du foretrækker.
Kebabspyd med oksemørbrad – Shawarma af oksemørbrad
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 800 g oksemørbrad – eller ander oksekød
- 3 spsk olie
- 2 spsk kebabkrydderi
- Evt. chilisauce, dressing og persille til toppen
Sådan gør du
- Skær kødet i store tern.
- Bland olie og kebabkrydderi og vend kødet heri. Er tiden til det kan du sagtens lade kødet marinere et par timer, men det kan også sagtens laves med det samme.
- Grill spydene på grill, eller på en grillpande ved høj varme, til de er tilberedt som ønsket.Alt efter hvor tykke stykkerne er kan du nøjes med at stege dem på 2 sider, – ligesom når du steger en bøf.Top dem evt. med en god chilisauce – jeg elsker Chu Chum, dressing og persille.