Nem og lækker kartoffelsalat med hjemmelavet grøn pesto, ruccola og cremet burrata på toppen.
Skønt tilbehør til grillen der kan laves relativt hurtigt og også på forhånd.
Bryder du dig ikke om ruccola kan denne skiftes ud med babyspinat, – både i salaten og pestoen.
Kan du ikke få fat i en burrata, så er en god bøffel mozzarella også perfekt til formålet.
Kartoffelsalat med pesto og burrata
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 650 g små kartofler
- 2 dl grøn pesto, – gerne hjemmelavet
- 2 håndfulde ruccola
- 1 burrata eller god bøffel mozzarella
Sådan gør du
- Kog kartoflerne i en gryde med rigeligt saltet vand. Lad kartoflerne koge i ca. 5-6 min., alt efter størrelse, og lad dem derefter trække færdigt i gryden med vand, under låg. På den måde får du en god fast kartoffel der ikke koger ud. Hæld vandet fra når kartoflerne er møre, og lad dem køle godt af. Jeg foretrækker ligeledes at lade skrællen blive på kartoflerne, men det gør man som man synes.
- Vend de afkølede kartofler med pestoen, – tilsæt evt. en smule olie hvis pestoen er for fast.
- Vend ruccolasalaten sammen med pesto kartoflerne og anret i en skål eller dyb tallerken.
- Top med burrata (eller bøffel mozzarella) og server.