Jordbærtærte - Opskrift på nem jordbærtærte med marcipan

Jordbærtærte – Jordbærkage

Jordbærtærte
Opskrift på jordbærtærte med marcipan, chokolade og vanilje creme.
Jordbærtærte - Opskrift på nem jordbærtærte med marcipan

Jordbærtærte med marcipan, chokolade og vaniljecreme, – en skøn klassiker der smager vidunderligt året rundt.
Jordbærkage, – fyldt med marcipan, der gør den lækker saftig. Og toppet med mørk chokolade, vaniljecreme og friske jordbær, så skriger denne kage altså af sol og sommer, – også på en kold efterårs dag 🙂
Jordbærkage er super nem at bage, – bunden kan med fordel laves dagen i forvejen – og kagen holder sig også fint på køl. Tag den gerne ud en 20 min. før den skal serveres.
Er du vild med jordbærkage, – så skal du prøve denne opskrift🍓

Jordbærtærte - Opskrift på nem jordbærtærte med marcipan

Jordbærtærte

Opskrift på jordbærtærte med marcipan, chokolade og vanilje creme.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.96 fra 21 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Dessert
Køkken: Dansk
Samlet tid: 1 time 30 minutter
Ændre antal8 personer

Video af opskriften

Ingredienser

Mazarinkage

  • 250 g marcipan, groftrevet
  • 180 g smør, stuetemperatur
  • 100 g sukker
  • 50 g hvedemel
  • 3 æg
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1 knsp salt
  • Lidt smør til formen

Chokolade topping

  • 100 g mørk chokolade

Vaniljecreme

  • 2 1/2 dl sødmælk
  • 1 dl piskefløde
  • 3 æggeblommer
  • 40 g sukker
  • 2 spsk maizena
  • 1/2 vaniljestang, kornene heraf (eller 1 tsk vaniljesukker)

Derudover

  • 1 bk friske jordbær
  • Evt. finthakkede usaltede pistacienødder

Sådan gør du

Mazarinkage

  • Pisk smør og sukker godt sammen. Tilsæt marcipanen og pisk også denne godt ind i massen.
  • Tilsæt marcipanen og pisk også denne godt ind i massen.
  • Tilsæt æggene, et ad gangen, og pisk grundigt mellem hvert æg.
  • Vend mel, bagepulver og salt i med en dejskraber eller lignende, og hæld derefter marcipanmassen i en smurt springform beklædt med bagepapir i bunden.
  • Bag mazarinkagen i en forvarmet ovn ved 190 grader, almindelig ovn, i ca. 35 min. Mærk evt. på midten af kagen, om den har samme blødhed som resten af kagen. Mærkes den mere blød på midten, så skal den have lidt længere.
    Lad kagen køle af, inden den tages ud af springformen og placeres på en tallerken.

Chokoladen

  • Smelt chokoladen i mikroovnen eller over et vandbad.
  • Smør den afkølede mazarinkage med chokolade og lad denne sætte sig, – evt. på køl i 15-20 min.

Vaniljecreme

  • Hæld mælk, æggeblommer, sukker, maizena og vanilje i en lille kasserolle og pisk det godt sammen. Bruges vaniljestang, lægges den tomme vaniljestang også med i gryden.
  • Varm vaniljecremen op ved svag varme til den kommer op og koge og tykner, – pisk konstant så ikke den klumper og brænder på. Lad creme koge igennem et par minutter ved svag varme og sluk derefter for blusset.
  • Hæld vaniljecremen i en dyb tallerken, og læg film helt tæt omkring cremen, så ikke den dannes kondens. Sæt vaniljecremen på køl og lad den køle helt af.
  • Når vaniljecremen er kølet af, piskes fløden til en let flødeskum, og denne vendes i vaniljecremen ad et par omgange.

Jordbærtærte

  • Top mazarinkagen med vaniljecremen, – smør det godt ud til kanterne, men husk også at jordbærrene kan skubbe cremen lidt ud. Det er vigtigt at chokoladen er helt tør inden cremen smøres på.
  • Top kagen med masser af jordbær, – halve og hele og drys evt. men finthakkede pistacienødder. Opbevar kagen på køl til den skal serveres.
Jordbærtærte - Opskrift på nem jordbærtærte med marcipan
Jordbærtærte – Opskrift på nem jordbærtærte med marcipan
Jordbærtærte - Opskrift på nem jordbærtærte med marcipan
Jordbærtærte – Opskrift på nem jordbærtærte med marcipan
Jordbærtærte - Opskrift på nem jordbærtærte med marcipan
Jordbærtærte – Opskrift på nem jordbærtærte med marcipan

Kommentarer

  1. Min vaniljecreme blev alt for tynd. Er der noget man kan gøre for at gøre den lidt tykkere?

    • Hej Edda

      Du har haft den på køl så den har fået lov at sætte sig, – ikk? 🙂
      Måske den så ikke er kogt nok ind? eller kan du have glemt maizenaen?
      I hvert fald ville jeg prøve at koge den yderligere ind, – så skal den nok tykne.

      Dbh Dianna

  2. Hej,
    Hvor stor er din springform? 🙂

  3. Emmily

    Kan man godt lave vaniljecremen idag, men først påføre den på kagen i morgen?

    • Hej Emmily

      Det tænker jeg sagtens du kan gøre, for cremen sætter sig som sådan ikke, den er blød og cremet:)

      Kh Dianna

  4. Kagen ser fantastisk god ud! Ved du om man kan fordoble opskriften og lave den i en “bage” bradepande, så der er til flere personer?

    • Hej Sasha

      Tusind tak 🙂
      Ja det kan du sagtens gøre.
      Husk blot at bruge bagepapir i formen, hvis du ønsker at fjerne kagen fra formen 🙂

      Rigtig god fornøjelse

      Kh Dianna

  5. Hvis man bager bunden dagen før, skal den så på køl? Regner først med at lægge creme og jordbær på på selve dagen.

    • Hej Maja

      Hvis bunden står uden creme, så vil jeg klart lade den stå ved stuetemperatur:)
      Husk dog at den skal stå med film eller lignende over:)

      Kh Dianna

4.96 from 21 votes (21 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)