
Lækre hjemmelavede hvidløgsflutes med smeltet mozzarella, – en opgradering af det klassiske hvidløgsflute.
Disse flutes kan laves helt fra bunden, – med hjemmelavet flutes og hjemmelavet hvidløgssmør, eller de kan laves med købe brød og færdiglavet hvidløgssmør. Så er tiden knap er det blot at tage den nemmeste og hurtigste både, – det gør på ingen måde brødene dårligere, – de smager fantastisk.

Hvidløgsflutes med mozzarella
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 2
lækre flutes, - prøv mine nemme og hurtige flutes eller disse koldhævede flutes med surdej
- 100 g
hvidløgsmør, - prøv denne lækre og nemme hjemmelavede hvidløgssmør
- 2
friske mozzarellaer
-
Evt. frisk persille til toppen
Sådan gør du
- Dræn mozzarellaerne godt for væde.
- Snit dine flutes på skrå, - pas på med ikke at skære hele vejen igennem. Er brødet meget kompakt/stift vil jeg anbefale at skære skrå "kiler" i brødet, altså fjerne lidt brød, ellers kan det godt flække.
- Smør alle riller med hvidløgssmør.
- Skær mozzarellaerne i skiver der passer til antal riller der er lavet i brødet, og stik en skive ned i hver rille.
- Varm flutesene i en forvarmet ovn ved 180 grader i ca. 10 min. eller til osten er smeltet.
