Opskrift på en lækker glaseret landskinke der passer sig selv i ovnen og kræver ganske lidt. En nem og super lækker ret at servere for gæster eller bare når man vil forkæle familien.
Man kan med fordel lave en stor god skinke, så har man til både pålæg og en skøn gang tarteletter med skinke og stuvede ærter og gulerødder.
Glaseret landskinke – Langtidsstegt i ovn
Opskrift på den lækreste glaserede landskinke
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, tilføj private noter og brug indkøbslisten.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Video af opskriften
Ingredienser
- 1 god stor skinke, ca. 1 1/2 kg
- 3 dl
brun farin, alt efter størrelse på skinken
- 1 dl sennep, – jeg bruger 1/2 sød og 1/2 mellemstærk
- Et par dl vand til bradepanden
Fremgangsmåde
- Befri skinken for nettet og skær derefter sværen af, – lad ca. 4 mm fedt sidde tilbage på stegen.
- Rids fedtlaget i harlekin tern, og gnid den først ind i sennep og derefter brun farin, – der skal ikke sidde et tykt lag, den skal bare gnides grundigt hele vejen rundt.
- Tænd ovnen på 110 grader, og læg skinken på en rist over en bradepande med et par dl vand i.
- Tilbered skinken i ca. 3 timer ved 110 grader, eller til den når en kernetemperstur på ca. 60 grader. Skru derefter op på 220 grader og lad den stå i ca. 15 minutter til fedt, sukker og sennep begynder at karmmelisere.
- Lad skinken hvile i 10-15 min. inden den skæres ud.
Næringsindhold
PremiumNæringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst


Hej Dianna.
Kan man også tilberede skinken Sous vide
Og der efter i ovn med høj varme?
Hej Kenneth
Det tænker jeg bestemt sagtens du kan 🙂
Når den er færdig i sous vide, så smør den med marinaden og ind i en varm ovn i måske 15 minutter ved 220-230 grader. Har ikke selv prøvet, så hold lige øje;-)
Dbh Dianna