Butterdejsstænger med flødeost og coppa - Opskrift på snoede brødstænger

Butterdejsstænger med flødeost og coppa

Butterdejsstænger med flødeost og coppa
Nem opskrift på snoede butterdejsstænger med pikantest, coppa og mozzarella.
Butterdejsstænger med flødeost og coppa - Opskrift på snoede brødstænger

Butterdejsstænger med flødeost, mozzarella og coppa er den perfekte snack eller appetizer – så nemme at lave og forberedt på under 10 minutter. Disse lækre snoede butterdejsstænger er ideelle til sommerens fester, studenterfesten, nytårssnacken eller bare som en let hapser til et glas kølig chardonnay.
Server dem alene, eller med en dip til. En spicy salsa, en frisk hvidløgsdressing, aioli eller lignende.

Butterdejen smøres med cremet flødeost, pikant eller urter, og drysses med revet mozzarella og skiver af coppa. Derefter foldes den, skæres i strimler, som snoes og bages gyldne og sprøde.
Resultatet er en uimodståelig kombination af sprød butterdej, cremet flødeost, smeltet mozzarella og den rige smag af coppa – en simpel, men utrolig lækker snack, der vil imponere dine gæster.

Butterdejsstænger med flødeost og coppa - Opskrift på snoede brødstænger

Butterdejsstænger med flødeost og coppa

Nem opskrift på snoede butterdejsstænger med pikantest, coppa og mozzarella.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

Ingen bedømmelser
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Appetizer, Brød, Snack, Tilbehør
Køkken: Dansk, Italiensk
Keyword: Butterdej, Butterdejsstang, Coppa
Samlet tid: 20 minutter
Ændre antal16 stk

Video af opskriften

Ingredienser

  • 1 rulle butterdej
  • 3 spsk pikant- eller urteost
  • 6 skiver coppa
  • 100 g revet mozzarella
  • Sammenpisket æg til pensling
  • Sesam

Sådan gør du

  • Fold butterdejen ud på papiret det er rullet i, og rul over med en kagerulle 5-6 gange, så dejen retter sig ud, og bliver en smule tyndere.
    Du skal ikke som sådan trykke hårdt, bare lige givet nogle rul.
  • Smør hele fladen med pikantost, helt ud til kanterne.
  • Læg coppa pølsen på den ene halvdel (på den lange led), og fordel mozzarellaen ovenpå.
  • Fold den anden halvdel af dejen ind over, så du mere eller mindre står med en kvadrat.
    Se evt. videoen over opskriften.
  • Skær dejen i strimler på ca. 1 centimeter stykket, eller ca. 16 strimler.
    Det gøres nemmest med en pizzaskærer. Skær hårdt igennem, coppapølsen skal lige have et ekstra tryk.
  • Sno strimlerne, og læg dem til side på en bageplade med et stykke bagepapir.
  • Pensl med sammenpisket æg og drys med sesam, og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader, almindelig varme, i ca. 12-14 minutter – eller til de er gyldne og lækre.
    Server dem lune eller kolde, og evt. med lidt dip ved siden af.

Linkede opskrifter

  1. Hvor køber man Coppa i nordjylland 😉

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)