Nem og lækker brombærkompot, – perfekt til kager og desserter, som topping på en kold grød, til oste eller lignende.
Det er drøn nemt at lave en brombærkompot, og det kræver et minimum af ingredienser.
Brombærkompot holder sig fint på køl, – du skal blot sørge for at glasset er skoldet og/eller skyllet med atamon.
Vi har ustyrlig mange brombærbuske i vores indkørsel, – så mange at det er umuligt at komme til alle bærrene. Men hvert år når august måned rammer, – så bliver der altså fyldt op i fryseren med friskplukkede brombær fra haven.
Brombærkompot
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 500 g brombær
- 200 g sukker
- 1 vaniljestang, korn og tom vaniljetstang
- Evt. en smule vand
Sådan gør du
- Hæld brombær, sukker, vaniljekorn og den tomme vaniljestang i en lille kasserolle, og tilsæt evt. et par spiseskefulde kold vand.
- Bring grydens indhold i kog, – rør undervejs.
- Når brombærkompotten koger, skrues ned til middel varme, – og kompotten skal nu simre i ca. 20 minutter.Du skal kunne se at væden tykner, – ellers skal du skrue en smule op for blusset.
- Hæld brombær kompotten på en skoldet glas, og opbevar den på køl til den skal serveres.*Brombærkompot tykner når den køles af. Skulle du ikke have kogt den nok ind, kan du sagtens hælde den tilbage i gryden, og koge den en smule mere ind.Skulle du have kogt den for meget ind, kan du tilsætte lidt kogende vand til brombærkompotten, til du får den ønskede konsistens. Den skal være blød og let flydende i konsistensen.
Nemt og enkel opskrift. Konsistensen god og det smagte godt
Hej Hanne
Det er jeg virkelig glad for at høre – tusind tak 🙂
Kh Dianna