Bløde kærnemælksboller - Nem opskrift på boller med kærnemælk

Bløde kærnemælksboller

Der er altså ikke noget bedre end duften af hjemmebagte boller – og de her bløde kærnemælksboller er ingen undtagelse. De er super nemme at lave, de smager helt fantastisk, og så holder de sig friske og lækre i 3-4 dage. En perfekt basisopskrift, du kan bruge til både morgenbordet, madpakken eller som fødselsdagsboller.

Kærnemælken giver bollerne en let syrlig smag og en skøn saftighed – men vær opmærksom, når du varmer den op. Kærnemælk tåler nemlig ikke for høj varme, så varm den forsigtigt og kun til den er lun – ellers risikerer du, at den skiller og danner klumper.
Er du i tvivl kan du erstattes en 1/2 dl kærnemælk med lunken vand, røre gæren ud heri og derefter tilsætte kærnemælk osv.

Du kan forme bollerne og bage dem præcis, som du bedst kan lide dem. Vil du have dem til at vokse sammen og blive ekstra bløde i kanterne, så sæt dem tæt på bagepladen. Ønsker du i stedet klassiske, runde fødselsdagsboller med en let skorpe hele vejen rundt, så sørg for godt med mellemrum, så de kan hæve op hver for sig.

Jeg håber du vil prøve opskriften – du finder den herunder.

Bløde kærnemælksboller - Nem opskrift på boller med kærnemælk

Bløde kærnemælksboller

Opskrift på lækre bløde og saftige kærnemælksboller.
Bedøm opskriften — Jeg håber den smagte dejligt?
5 fra 7 stemmer
Ret: Brød, Morgenmad
Køkken: Dansk
Nøgleord: Bamseboller, Boller, Brød, Morgenmad
Samlet tid: 2 timer
Ændre antal12 stk
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Bestil her →
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, skriv private noter og brug den smarte indkøbsliste — alt samlet i Gourministeriets app.
Premium fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Video af opskriften

Ingredienser

  • 2 1/2 dl kærnemælk
  • 25 g gær
  • 2 spsk sukker
  • 1 æg
  • 500 g hvedemel
  • 1 tsk salt
  • 75 g smør, stuetemperatur
  • Sammenpisket æg til pensling
Gourministeriet
Lav denne opskrift i appen
Trin-for-trin med skærmen tændt, tilføj til madplan og indkøbsliste med ét tryk.
Åbn i app

Fremgangsmåde

  • Lun kærnemælken forsigtigt op til den er let lillefinger varm og rør gæren ud heri – det gøres nemmest med et piskeris. Tilsæt derefter æg og sukker.
    Pas på ikke at varme kærnemælken ved for høj varme, og til for høj temperatur, så vil den klumpe.
  • Bland mel og salt og tilsæt det lidt ad gangen, og rør dejen, gerne på maskine, til alt melet er æltet ind i dejen.
  • Tilsæt smørret i mindre tern, og ælt dejen godt igennem til den samler sig og slipper kanterne.
  • Tag dejen ud af skålen, spænd den let op ved at folde bunden ind under hinanden, og form den til en stor bolle. Læg den tilbage i hæveskålen og drys evt. med en smule mel.
  • Dæk skålen til med film og et klæde, og lad dejen hæve et lunt sted i ca. 1 time.
  • Del den i 12 lige store stykker, ca. 75 g pr. stk, og tril bollerne runde. Spænd gerne dejen lidt op ved at folde dejen ind under bollen til den er fin glat på overfladen, og tril den derefter rund i håndfladerne.
  • Læg dem på en bageplade og lad dem efterhæve i ca. 30 minutter under et klæde.
    Du kan lægge dem tæt så de vokser sammen, eller med et godt mellemrum – det er op til dig.
  • Pensl bollerne med sammenpisket æg, og bag dem i en forvarmet ovn ved 225 grader, almindelig varme, i ca. 12 minutter.
    Lad bollerne køle af på en rist inden de pakkes i en lufttæt pose, og opbevar dem ved stuetemperatur, så holder de sig lækre bløde i flere dage.

Næringsindhold

Premium
Næringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Gourministeriet
Gourministeriet som app
Alt det du elsker ved Gourministeriet — uden reklamer, hurtigere og altid ved hånden.
Annoncefri
Alle opskrifter
Ugens madplan
Smart indkøbsliste
Gem favoritter
Hurtig søgning
Åbn appen
Premium fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Virker på iPhone, iPad og Android
Se Premium funktioner →
Bløde kærnemælksboller - Nem opskrift på boller med kærnemælk
Bløde kærnemælksboller – Nem opskrift på boller med kærnemælk
Gourministeriet
Se opskriften i Gourministeriets appAnnoncefri · Madplan · Indkøbsliste · Trin-for-trin
Åbn i app
iPhone · iPad · Android

Kommentarer

  1. Hannah Holmberg

    5 stars
    Hej, kunne man bage et brød i stedet for af den dej?

  2. Mollie

    5 stars
    Super lækre boller Jeg lavede dobbelt op og det blev til 25 boller af ca 75-78 gram. Vil gerne fryse nogle ned, men kan ikke se nogen steder hvorvidt de kan eller ej

  3. Hvor ser de gode ud. Tror du man kan tilføje lidt grøn frugtfarve og lave ‘kajboller’ til børnehaven? Mvh. Tina

  4. Birgit

    Kan man erstatte kærnemælken med A38 uden at varme den.

  5. Anonym

    5 stars
    virkelig lækre boller

  6. Mette Kristensen

    Bollerne blev meget lækre ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ men også kæmpe store. Der kunne efter min smag sagtens være blevet mindst 16 boller af portionen

    • Hej Mette

      Dejligt de blev gode – det er jeg glad for at høre 🙂
      Man kan også sagtens lave dem mindre, men jeg synes de har en skøn størrelse 🙂

      Kh Dianna

  7. Anonym

    5 stars
    Virkelig lækre kærnemælksboller:-)

  8. Pia Tolstrup

    Halløjsa
    Kan man tilsætte kardemomme i dejen?
    Mange hilsner Pia

  9. Gitte Kristiansen

    5 stars
    De smagte fantastisk.
    Kan man lade dejen hæve natten over?
    Hilsen Gitte.

    • Hej Gitte

      Dejligt at høre – tak:) Ja sagtens, så skal du blot nøjes med ca. 12 gram gær 🙂

      Kh Dianna

      • Alice

        5 stars
        Fulgte opskriften men melet var blandet (350 gr hvedemel , 75 gr hvid hvede og 75 gr durummel)
        Lidt revet appelsinskal .

Skriv et svar til Gitte Kristiansen Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)