Bagt kuller med knuste kartofler og persillesmør - Opskrift på kullerloins i ovnen

Bagt kuller med knuste kartofler og persillesmør

Bagt kuller med knuste kartofler og persille smør
Opskrift på bagte kuller loins med knuste kartofler og persillesmør med kapers, hvidløg og citron.
Bagt kuller med knuste kartofler og persillesmør - Opskrift på kullerloins i ovnen

Bagte kullerloins serveret med knuste kartofler og persillesmør med kapers, hvidløg og citron.
Masser af dejlig smag og super nemt at lave.
Bagt kuller smager virkelig dejligt, – saftigt og mørt. Kødet deler sig i lameller, – det er super lækkert.
Kartoflerne bages i ovnen, og når der er ca. 5-8 minutter tilbage, sættes fadt med kuller ind og bages med, – det bliver ikke meget nemmere.
Server med sæsonens grøntsager, – haricot verts, grønne asparges, aspargesbroccoli eller lignende.
Fisk er super sundt og kræver ofte en meget kort tilberednings tid, – det er dejlig nemt, også i hverdagene – og er fantastisk til både frokost, forret eller aftensmad/hovedret.

Bagt kuller med knuste kartofler og persillesmør - Opskrift på kullerloins i ovnen

Bagt kuller med knuste kartofler og persille smør

Opskrift på bagte kuller loins med knuste kartofler og persillesmør med kapers, hvidløg og citron.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.89 fra 26 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Frokost, Hovedret
Køkken: Dansk
Samlet tid: 1 time
Ændre antal4 personer

Video af opskriften

Ingredienser

Bagt kuller

  • 2 kuller loins eller kullerfilet – ca. 600 gram
  • 2-3 spsk olivenolie
  • 2 spsk finthakket persille
  • Salt og peber

Knuste kartofler

  • 1,2 kg små kartofler
  • 80 g smør
  • 1 fed hvidløg, revet eller presset
  • 1 håndfuld persille, finthakket
  • Salt og peber

Persillesmør med kapers og citron

  • 100 g smør
  • 2 små skalotteløg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, revet eller presset
  • 1 håndfuld persille, finthakket
  • 2-3 spsk kapers
  • 1/2 citron, saften og fintrevet skal heraf
  • Salt og peber

Derudover

  • 300 g haricot verts, asparges, aspargesbroccoli eller lignende

Sådan gør du

Knuste kartofler

  • Kog kartoflerne ved middel varme i rigeligt letsaltet vand i ca. 20 min. Kartoflerne skal være helt møre men må ikke koge ud.
  • Hæld vandet fra kartoflerne og læg dem på et skærebræt så overfladen bliver tør.
  • Smelt i mellemtiden smørret i en gryde, sluk for blusset og tilsæt hvidløg og persille. Krydr med salt og peber.
  • Lav et kryds i toppen af kartoflerne med en kniv, læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og mas dem derefter forsigtigt, med bagsiden af et glas eller lignende.
  • Tag en skefuld af smør blandingen og hæld ud over hver kartoffel, – smør det rundt på kartoflerne.
  • Bag dem i midten af en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i ca. 25-30 min.,- til de er gyldne og sprøde på toppen.
    *Obs, – efter 20 minutter rykkes bagepladen ned i ovnen, og fadet med fiskene stilles ind på en rist i midten af ovnen.

Bagt kuller

  • Dup fisken tør, og læg stykkerne i et ovnfast fad.
    *Smør gerne fadet med en smule olie og drys med lidt salt og peber i bunden inden fisken lægges ovenpå.
  • Rør olivenolie og persille samme og smør det på toppen af fisken, – krydr med salt og peber.
  • Når kartoflerne har bagt i ca. 20 minutter rykker du fadet med kartofler nederst i ovnen, og sætter fisken ind på en rist i midten af ovnen.
    Bag fisken i ca. 5-8 minutter, – alt efter tykkelse.
    *Kog i mellemtiden dine valgte grøntsager i en smule letsaltet vand, – de skal stadig gerne have bid, så giv dem ikke for længe.

Persillesmør med kapers og citron

  • Smelt smørret i en gryde, tilsæt løg og hvidløg og lad det bruse godt igennem et par minutter.
  • Skru ned for blusset, tilsæt kapers og lad smørsauce stå til kartofler og fisken er klar. Tilsæt først persille, citron og citronskal et par minutter inden saucen skal serveres.

Bagt kuller med knuste kartofler, kapers og persille smør

  • Top fisken med smør saucen og server med de knuste kartofler og kogte/dampede grøntsager. Drys med frisk persille.

Kommentarer

  1. Ivan Bengtsen

    5 stars
    Virkelig lækker ret, og nem at lave. Hvis du vil imponere din partner eller gode venner, er det opskriften du skal vælge. En god Riesling går fint til retten.

    • Hej Ivan

      Ej hvor gør det mig bare glad at høre, – tusind tak fordi du skriver det:)

      Og skønt fif med rislingen, det vil jeg prøve næste gang:)

      Rigtig god weekend:)

      Dbh Dianna

  2. Kirsten T.

    4 stars
    Mums det var lækkert, familien var imponeret.
    Tak for den gode opskrift 🙂

    • Hej Kirsten

      Ej er det rigtigt, – det er jeg så glad for at gøre 🙂
      Tusind tak for de søde ord 🙂

      Kh Dianna

      • Lene Rohde

        5 stars
        Whau hvor smagte det godt. Nem og god opskrift, jeg tænker at kartoflerne vil blive en fast ting i vores repertoire

    • Lisbeth Skaalum

      5 stars
      Vores fiskende ven har beriget os med kuller. Af den gode slags. Efter alle, vi kender, har smægtet sig i fish’n chips, fandt jeg din opskrift. En klar “imponer-dem-du-kender-ret”. Og Ivan har ret. En tør Riesling er den perfekte ledsager. Tusind tak for en fantastisk opskrift

  3. Anonym

    Fantastiske knuste kartofler, smager også godt kolde dagen efter, hvis man er så heldig at der er et par stykker tilbage

  4. 5 stars
    Bum bum.
    Jeg imponerede viiiildt ved at følge denne opskrift.
    Det gik fint og nemt og resultatet var fremragende.
    Gæsterne omtaler mig nu som gourmet-manden

    • Hej Niels

      Ej hvor er det bare fantastisk at høre altså, – dejligt den faldt i jeres smag 🙂
      Tak for de flotte stjerner og søde ord 🙂

      Dbh Dianna

  5. Ellinor Wolff

    Kan man koge kartoflerne ½ dag før de skal i ovnen?

  6. Sannah

    5 stars
    Tilslutter mig de andres roser – nemt, lækkert og smagfuld ret

  7. Anonym

    5 stars
    Det var dælme lækkert
    Kh Lotte

  8. Anni Jensen

    Helt fantastisk opskrift, det smagte virkelig super godt. Ikke sidste gang vi skal have det. Og så flot en anretning lige efter billedet.

4.89 from 26 votes (19 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)