
Virkelig nem og utrolig lækker ravioli, serveret “åben” imellem 2 lasagneplader.
Fyldet er lavet med hakket jomfruhummer, spinat og parmesan, og retten er toppet med jomfruhummer bisque, friske grønne asparges og dild.
Du kan lave din egen jomfruhummerbisque, – der kan du bruge denne opskrift – klik her, og lave ca. 1/2 portion. Eller du kan købe en færdiglavet ved fiskehandleren, og blot tilsætte fløde.
Køber du bisquen færdiglavet, kan denne fantastiske forret faktisk laves på 20-25 minutter.
Den er virkelig nem at gå til, perfekt at servere for sine gæster, – og virkelig en skøn måde at servere ravioli på, på en ny og nemmere måde.
Du kan med fordel lige skumme bisquen/jomfruhummersuppen op med en stavblender inden servering, – det giver et flot udseende, men undlad hvis du føler dig presset, det er kun udseendet.
Den cremede bisque, der m

Åben ravioli med jomfruhummer, spinat og jomfruhummer bisque
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 1 pk friske lasagneplader
- 8 store jomfruhummer
- 3 dl jomfruhummer bisque, – evt. 1/2 portion af denne – klik her – Eller køb end fiskehandleren
- 1 skalotteløg, finthakket
- 1 lille fed hvidløg, revet eller presset
- 80 g frisk spinat
- 40 g parmesan, fintrevet
- 2 friske grønne asparges, skåret i tynde skiver
- Salt og peber
- Raps olie
- Frisk dild til pynt
Gourministeriet Premium
Med Gourministeriets app får du en reklamefri oplevelse på både web og app, adgang til kalorier og energifordeling på 400+ opskrifter (opdateres løbende), mulighed for at gemme dine favoritter samt notifikationer når nye retter lander. Læs mere herSådan gør du
- Skær lasagnepladen ud i 8 lige store stykker på ca. 8 cm i bredden og 10 cm i højden.
- Pil og rens jomfruhummerne fri for tarm og urenheder. Dup dem tørre, og stik et tandstik eller lignende igennem dem, – så holder de formen når de steges.
- Bring samtidig en gryde godt saltet vand i kog, så den er klar til at koge pastapladerne i.
- Hæld jomfruhummerbisquen i en lille kasserolle og varm den op ved middel varme. Lad den stå imens retten laves, så bisquen er godt varm når den skal serveres.
- Varm en smule olie på en pande, og steg jomfruhummerhalerne, på ryggen, ved god høj varme til de tager farve. Ca. et par minutter, – alt efter størrelse. Sluk for blusset, vend dem rundt og lad dem trække på panden i yderligere 1/2-1 minut, og læg dem derefter til side på en tallerken.Tag de 4 flotteste til side og fjern pinden, – dem bruger du til toppen.De sidste 4 hakker du groft.
- På samme pande steges løg og hvidløg af i et par minutter ved middel varme, tilsæt evt. en smule olie hvis der er behov for det.
- Hæld spinaten ved og lad den flade sammen.
- Sluk for blusset og tilsæt hakket jomfruhummer og parmesan, – vend det godt sammen og smag til med salt og peber.
- Kog lasagnepladerne i 3-4 minutter.*Har du en stavblender kan du imens give bisquen en tur, så den skummer. Det er kun for udseendets skyld, så undlad hvis du ikke ønsker dette.
- Læg en lasagneplade på hver af de 4 serverings tallerkener, og top med en god skefuld fyld fra panden.
- Slut af med endnu en lasagneplade over, og top denne med jomfruhummerbisque, rå snittede asparges, dild og friskkværnet peber.Velbekomme.
Næringsindhold (pr. servering)
Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer.

Så nem og virkelig 🙂