
Lækre store hjemmebagte pølsebrød.
De her pølsebrød smager afsindig godt, og har man først smagt dem, så bliver det altså svært at gå ned i supermarkedet og købe en pakke der på nogen måde kan måle sig med disse.
De er super nemme at bage, og resultatet er fantastisk, – lækre store bløde pølsebrød med en skøn smag.

Hjemmelavede pølsebrød
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 25 g
gær
- 3 1/2 dl lun mælk
- 1 tsk sukker
- 1
æg
- 600 g
hvedemel
- 50 g
smør, smeltet og afkølet
- 1 tsk
salt
- Sammenpisket æg til pensling
-
Evt. sesam til toppen
Sådan gør du
- Opløs gæren i mælken, og tilsæt sukker og æg.
- Bland mel og salt, og tilsæt det lidt ad gangen, til alt melet er æltet ind i dejen.
- Tilsæt smørret i små klumper, og ælt dejen, gerne på maskine, til den slipper kanterne. Lad dejen hæve et lunt sted, tildækket med film og et klæde, i ca. 1 time.
- Del dejen i 12 lige store stykker på ca. 85 g/stk.
- Form dejen til aflange boller, skub dem sammen med håndfladerne, så du får en lang pølse, og mas dem derefter let flade.Lad dem efterhæve under et klæde i ca. 30 minutter.
- Pensl pølsebrødene med sammenpisket æg, og bag dem i en forvarmet ovn ved 215 grader, almindelig ovn, i ca. 10 minutter.Lad dem køle let af på en rist, inden du samler dine hotdogs.

Pingback: Gourmet hotdog - Opskrift med kål og røget mayo
Pingback: Steak dog med oksemørbrad - Opskrift på gourmet hotdog