Spicy orzo med nduja, friske tomater og burrata

Spicy orzo med nduja, friske tomater og burrata

Spicy orzo med ’nduja, friske tomater og burrata – Italiensk comfort food.

Spicy orzo med ’nduja, friske tomater og burrata – en fuldstændig fantastisk cremet orzo med masser af varme, dybde og smag. Den toppes med blød og cremet burrata, ekstra smeltet nduja og frisk basilikum – og kombinationen er simpelthen for lækker.

’Nduja er en stærk, smørbar salami fra Calabrien i Syditalien, og den er genial at bruge i både pasta, pizza og saucer. Den er krydret, fyldig og har masser af fedme, og når den får lov til at smelte sammen med tomaterne, giver den en fantastisk dybde til hele retten.

Jeg starter med at stege løg af, inden jeg tilsætter hvidløg, friske tomater og tørrede krydderier. Herefter kommer tomatkoncentrat og ’nduja på panden, og det hele får lov til at stege sammen, til ’ndujaen smelter og nærmest bliver en del af saucen.

Derefter tilsætter jeg hvidvin og lader den koge lidt ind, inden orzo og bouillon kommer på panden. Orzo ligner ris, men er faktisk en lille pastaform – og den er genial til den her slags retter, fordi den kan tilberedes direkte i saucen og bliver utrolig lækker og cremet.
Jeg tilsætter bouillonen ad flere omgange fremfor det hele på én gang. På den måde synes jeg, det er meget nemmere at styre både tilberedningen og konsistensen. Hvor meget væske din orzo optager, afhænger blandt andet af varmen og tilberedningstiden, så hæld mere bouillon på undervejs, efterhånden som væsken bliver absorberet.

Tænk lidt i retning af en risotto – den færdige orzo må endelig ikke være tør. Den skal være blød, cremet og stadig have en lækker flydende konsistens, når den kommer af varmen. Den sætter sig hurtigt, så hellere en anelse for løs end for fast.

Til sidst vender jeg friskhakket basilikum og fintrevet parmesan i. Parmesanen smelter ind i retten og gør den endnu mere cremet og lækker, samtidig med at den tilfører den helt rigtige salte umami.

Og så kommer prikken over i’et – burrata. Åbn en eller to burrata direkte over den varme orzo, og fordel den let på toppen. Jeg smelter også lidt ekstra ’nduja, som jeg drypper henover sammen med frisk basilikum. Den kølige, milde og cremede burrata er fantastisk sammen med varmen fra ’ndujaen og den fyldige tomatsauce.

Server retten med det samme – gerne med ekstra frisk basilikum på toppen. Og er du vild med stærk mad, kan du naturligvis give den lidt ekstra ’nduja.

En virkelig nem og smagfuld orzoret, der både er cremet, spicy, fyldig og frisk på samme tid. Og den der kombination af varm ’nduja og cremet burrata… den skal altså prøves.

Spicy orzo med nduja, friske tomater og burrata

Spicy orzo med nduja, friske tomater og burrata

Opskrift på lækker spicy orzo med cremet burrata og friske tomater
Bedøm opskriften — Jeg håber den smagte dejligt?
Ingen bedømmelser
Ret: Hovedret
Køkken: Italiensk
Nøgleord: Nem pasta, Retter med orzo
Samlet tid: 30 minutter
Ændre antal4 personer
Gourministeriets Favoritter Gourministeriets Grønnere
Kan du lide denne opskrift?
Gourministeriets kogebøger
To smukke kogebøger fra Dianna — fyldt med inspiration til køkkenet. Køb som sæt og spar 125 kr.
Inspiration til køkkenet Hurtig levering 1-2 dage Spar 125 kr
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, skriv private noter og brug den smarte indkøbsliste — alt samlet i Gourministeriets app.
Premium fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Video af opskriften

Ingredienser

  • 1 løg, finthakket
  • 4 fed hvidløg, finthakket
  • 400 g cherrytomater, halveret
  • 1/2 tsk basilikum
  • 1/2 tsk oregano
  • 1/2 tsk timian
  • 1/2 tsk rosmarin
  • 2 spsk tomatkoncentrat
  • 2 spsk nduja
  • 1 1/2 dl hvidvin (kan erstattes af bouillon)
  • 400 g orzo
  • 7-8 dl bouillon – kylling eller grønt
  • 5 stilke basilikum, hakket
  • 40 g parmesan, fintrevet
  • Salt og friskkværnet peber
  • Olivenolie

Derudover

  • 2 burrataoste
  • Evt. lidt ekstra nduja til toppen – smeltet
  • Hakket basilikum
  • Olivenolie
Gourministeriet
Lav denne opskrift i appen
Trin-for-trin med skærmen tændt, tilføj til madplan og indkøbsliste med ét tryk.
Åbn i app

Fremgangsmåde

  • Varm en pande op, og steg løgene klare i en sjat olie.
  • Tilsæt hvidløg og tomater og steg det til tomaterne er let bløde.
  • Rør tomatkoncentrat, nduja og krydderierne i og varm det godt igennem.
  • Hæld hvidvinen ved og lad den koge ind inden orzo og bouillonen tilsættes. Tilbered orzoen ved middelvarme til den er al dente – rør undervejs.
    Jeg tilsætter gerne bouillonen af 3-4 omgange – lidt ligesom en risotto, så jeg bedre kan styre konsistensen.
  • Rør til sidst basilikum og parmesanen i, smag til med salt og friskkværnet peber – og juster evt. konsistensen med mere bouillon. Den skal være bløde og cremet.
  • Åben dine burrataoste og fordel dem på toppen og dryp evt. lidt smeltet nduja eller en god olivenolie – og hakket basilikum.

Næringsindhold

Premium
Næringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Gourministeriet
Gourministeriet som app
Alt det du elsker ved Gourministeriet — uden reklamer, hurtigere og altid ved hånden.
Annoncefri
Alle opskrifter
Ugens madplan
Smart indkøbsliste
Gem favoritter
Hurtig søgning
Åbn appen
Premium fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Virker på iPhone, iPad og Android
Se Premium funktioner →
Gourministeriet
Se opskriften i Gourministeriets appAnnoncefri · Madplan · Indkøbsliste · Trin-for-trin
Åbn i app
iPhone · iPad · Android

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)