Kødboller i cremet svampesauce med sprøde kartofler

Kødboller i cremet svampesauce med sprøde kartofler

Kødboller i cremet svampesauce med sprøde kartofler
Kødboller i cremet svampesauce med sprøde kartofler
Opskrift på kødboller og sprøde kartofler i cremet svampesauce.
Ingen bedømmelser

Få Gourministeriets app – uden reklamer.

Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Kødboller i cremet svampesauce med sprøde kartofler – hverdagsmad der smager af weekend.

Her får du sådan en rigtig “hverdagsfavorit” – en ret der er nem at lave, fuld af smag og som hele familien elsker.
Kødboller i cremet svampesauce med sprøde ovnkartofler – det smager af mormor-mad møder comfort food, og det bedste af det hele er, at du kan forberede det meste i god tid, og bare varme det op inden servering.

Kartoflerne ryger først i ovnen, og imens rører du en hurtig fars til kødbollerne. Når kartoflerne har ca. 20 minutter tilbage, kommer du bollerne i ovnen sammen med dem – det hele passer sig selv.
Så er det bare at lave den her cremede svampesauce med bl.a. bacon, løg, hvidløg, smør, svampe, en skefuld sennep og en smule rødvinseddike – den får masser af smag, uden at det bliver for tungt. En sjat fløde og en smule kulør gør den ekstra lækker.

Når det hele er færdigt, vender du bare kødbollerne og halvdelen af de sprøde kartofler ned i saucen – og topper retten med resten af kartoflerne, så du får både sprødhed og cremethed i én mundfuld.

Den kan sagtens forberedes i forvejen og lunes i ovnen – kartoflerne bliver ikke helt så sprøde, men smagen er stadig helt i top.
Vil du gerne have ekstra sprøde kartofler, kan du også vente med at komme dem på til sidst.

Herhjemme er det en sikker vinder – også hos børnene, selv dem der normalt siger nej tak til svampe.

Kødboller i cremet svampesauce med sprøde kartofler

Kødboller i cremet svampesauce med sprøde kartofler

Opskrift på kødboller og sprøde kartofler i cremet svampesauce.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

Ingen bedømmelser
Print Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Nøgleord: Kødboller, Panderet
Samlet tid: 1 time 10 minutter
Ændre antal4 personer
Gourministeriets kogebøger – Spar op til 125 kr.Hurtig levering og gratis signering hvis du ønsker det 🙂 Bestil her

Ingredienser

Kødboller

  • 300 g hakket oksekød
  • 300 g hakket gris eller kalv/flæsk
  • 1 løg, finthakket
  • 2 fed hvidløg, revet eller presset
  • 1 1/2 spsk rasp
  • 1/4 dl mælk
  • 1 æg
  • Salt og friskkværnet peber

Svampesauce

  • 50 g smør
  • 400 g svampe, i skiver eller kvarte
  • 1 løg, finthakket
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • 1 1/2 tsk dijon
  • 2 spsk hvedemel
  • 3 1/2 dl vand
  • 1 bouillonterning, kylling
  • 2 dl fløde
  • 1/2-1 tsk rødvinseddike
  • Kulør
  • Salt og friskkværnet peber
  • Olie

Derudover

  • 750 g små kartofler, halveret
  • Olie
  • Tørret timian, salt og friskkværnet peber
  • Hakket persille til toppen

Få Gourministeriets app – uden reklamer.

Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Sådan gør du

  • Rør ingredienserne til farsen sammen, krydr med salt og friskkværnet peber og sæt evt. farsen på køl.
  • Vend kartoflerne med lidt olie, timian, salt og friskkværnet peber, og bag dem i midten af en forvarmet ovn ved 200 grader, varmluft, i cirka. 30 minutter.
  • Form imens farsen til kødboller og læg dem på en bageplade med bagepapir. Spray toppen med en smule sprayfedt.
  • Når kartoflerne har stegt i 30 minutter rykkes bagepladen med kartofler længere ned i ovnen, og bagepladen med kødboller placeres i midten af ovnen. Skru op til 210 grader, varmluft, og tilbered kødboller og kartofler videre i cirka 20 minutter eller til kødbollerne er gennem tilberedt, og kartoflerne sprøde og gyldne.
  • Imens kartofler og kødboller tilberedes i ovnen, laves saucen på en pande.
  • Smelt smørret på en pande, og steg svampene ved god høj varme til de har smidt væden. Tag evt. lidt til side til toppen.
  • Skru ned til middel varme og tilsæt løg og hvidløg, og steg til løgene er klare.
  • Rør sennepen i, drys melet over og rør det sammen, og tilsæt derefter vand, bouillon og fløde. Rør saucen godt sammen.
  • Juster farven med kulør, og smag saucen til med rødvinseddike, salt og friskkværnet peber.
  • Vend kødbollerne i saucen sammen med halvdelen af de stegte kartofler. Læg de sidste stegte kartofler på toppen, evt. lidt stegte svampe og drys med friskkværnet peber og hakket persille.

Næringsindhold (pr. servering)

Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer. Kun for Premium medlemmer.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)