Bagt græskar med burrata, pistacie og salvie - Enkel efterårsret

Bagt græskar med burrata, pistacie og salvie

Bagt græskar med burrata, friteret salvie og pistacienødder.

Nogle retter kræver ikke ret meget for at være helt perfekte – og den her er et smukt bevis på det.
Bagt græskar med burrata, friteret salvie og pistacie er én af de retter, der både ser fantastisk ud på bordet og smager mega lækkert.

Det søde, bagte græskar får selskab af cremet burrata, knasende pistacienødder og sprød salvie – og hele herligheden toppes med et dryp god olivenolie og et gavmildt kværn frisk peber. That’s it.
Det lyder simpelt – og det er det – men når det hele samles, er det smag, tekstur og efterår i ét og samme bid.

Græskaret bages i ovnen med lidt olie, salt og friskkværnet peber. I mens det hygger sig derinde, lynfriterer du salvieblade i en smagsneutral olie. Tricket er at ramme den helt rigtige temperatur og tage dem op i tide – så bevarer de deres smukke grønne farve og bliver helt sprøde, når de køler på et stykke fedtsugende papir.

Når græskaret er færdigbagt og let afkølet, topper du med burrata, de sprøde salvieblade og pistacienødder.
Det er perfekt som tilbehør til lyst kød – som kylling og gris – men det er også en virkelig lækker ret på et tapasbord, hvor den både stjæler opmærksomheden og komplimenterne.

Enkelt, lækkert og lige til at forelske sig i.

Bagt græskar med burrata, pistacie og salvie - Enkel efterårsret

Bagt græskar med burrata, pistacie og salvie

Opskrift på lækkert tilbehør med hokkaido, burrata og pistacie.
Bedøm opskriften — Jeg håber den smagte dejligt?
5 fra 3 stemmer
Ret: Salat, Tilbehør
Køkken: Dansk
Nøgleord: Bagte grøntsager, Grill tilbehør, Tilbehør
Samlet tid: 35 minutter
Ændre antal4 personer
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Bestil her →
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, skriv private noter og brug den smarte indkøbsliste — alt samlet i Gourministeriets app.
Premium fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Video af opskriften

Ingredienser

  • 1/2 hokkaido – ca. 600 gram
  • Olie
  • Salt og friskkværnet peber

Friteret salvie

  • 5-6 stilke frisk salvie, bladene
  • Smags neutralolie

Derudover

  • 1 burrata
  • 25 g usaltede pistacienødder, grofthakket
Gourministeriet
Lav denne opskrift i appen
Trin-for-trin med skærmen tændt, tilføj til madplan og indkøbsliste med ét tryk.
Åbn i app

Fremgangsmåde

  • Vask græskarret grundigt, fjern kernerne og skær det i både.
  • Fordel skiverne på en bageplade med bagepapir, dryp med olie og krydr med salt og friskkværnet peber.
  • Bag dem i en forvarmet ovn ved 220 grader, almindelig varme, i ca. 25 minutter eller til skiverne er møre.
    Lad dem køle en smule af.
  • Imens friteres salvien. Varm et par centimeter smagsneutral olie i en lille kasserolle til den når en temperatur på ca. 170-180 grader. Læg salvieblade eller kviste i den varme olie, og friter dem lynhurtigt.
  • Tag dem op med en hulske eller pincet og læg dem på fedt sugende papir. Salvien skal op af olien inden den bliver misfarvet, den er flottest når den har den friske grønne farve. Bliver den misfarvet er olien for varm, eller salvien er friteret for længe.
  • Fordel græskarret på en tallerken, åben burrataen og fordel den over græskarret.
  • Top med friteret salvie og hakkede pistacienødder – dryp med olivenolie og krydr med friskkværnet peber.

Næringsindhold

Premium
Næringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Gourministeriet
Gourministeriet som app
Alt det du elsker ved Gourministeriet — uden reklamer, hurtigere og altid ved hånden.
Annoncefri
Alle opskrifter
Ugens madplan
Smart indkøbsliste
Gem favoritter
Hurtig søgning
Åbn appen
Premium fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Virker på iPhone, iPad og Android
Se Premium funktioner →

Gourministeriet
Se opskriften i Gourministeriets appAnnoncefri · Madplan · Indkøbsliste · Trin-for-trin
Åbn i app
iPhone · iPad · Android

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)