Grove græskarboller med skyr – Bløde og saftige boller

Grove græskarboller med skyr

Grove græskarboller med skyr
Opskrift på mættende boller med græskar og skyr.
Opskriften giver cirka 18 stk
Grove græskarboller med skyr – Bløde og saftige boller

Grove græskarboller med skyr – Bløde græskarboller med skyr.

Der er næsten ikke noget bedre end en friskbagt, blød bolle – og de her grove græskarboller med skyr er både mættende, luftige og fulde af smag.

De laves med bagt græskar, som giver en naturlig sødme og en let orange farve, mens skyr gør bollerne dejligt saftige, tilfører protein og sammen med græskarret holder dem friske i 4–5 dage – når de opbevares i en tætlukket pose ved stuetemperatur.
Du kan også vælge at koge græskarret i stedet for at bage det, men jeg synes personligt, at smagen bliver mere intens og lækker, når græskarret bages.
De er nemme at bage og kan bruges til alt – morgenmad med smør og ost, som sandwich til frokost eller som lækkert tilbehør til supper og salater.

Bollerne kan naturligvis fryses og smager skønt direkte optøet – perfekte at have liggende klar i fryseren.
En simpel, grov og saftig bolle, som kan bruges hele dagen – og som hurtigt blev en favorit hjemme hos os.

Grove græskarboller med skyr – Bløde og saftige boller

Grove græskarboller med skyr

Opskrift på mættende boller med græskar og skyr.
Opskriften giver cirka 18 stk
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

5 fra 1 stemme
Print Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Brød, Morgenmad
Køkken: Dansk
Nøgleord: Bløde boller, Grove boller, Græskar
Samlet tid: 3 timer
Ændre antal18 stk
Gourministeriets kogebøger – Spar op til 125 kr.Hurtig levering og gratis signering hvis du ønsker det 🙂 Bestil her

Ingredienser

  • 450 g hokkaido grækar
  • 3 dl lunken vand
  • 25 g gær
  • 1 æg
  • 100 g skyr
  • 2 tsk honning
  • 525 g hvedemel
  • 200 g fuldkornshvede eller lignende
  • 1 1/2 tsk salt
  • 50 g smør, i tern – stuetemperatur
  • Lidt olie
  • Sammenpisket æg til pensling

Sådan gør du

  • Skær squashen I store tern, vend det med en smule olie, og bag det i en forvarmet ovn ved 200 grader i cirka. 25-30 minutter – eller til de er helt møre.
  • Hæld det bagte græskar i en minihakker eller lignende, og blend til en fin pure. Tilsæt evt. en smule vand hvis der er behov for det, men ikke meget – den må ikke blive tynd.
    Mål af så du har 200 gram – det burde passe ok med den mængde der er bagt.
  • Opløg gæren i det lune vand, og tilsæt derefter hokkaido pure, æg, skyr og honning. Rør det let sammen.
  • Bland begge typer mel med salt, og tilsæt det lidt af gangen, og rør nu dejen, gerne på maskine, til alt melet er rørt ind i dejen.
  • Tilsæt derefter smørret, og lad dejen ælte til den slipper kanterne – det tager gerne 10 minutter ved god høj hastighed.
    Prøv ikke at tilsætte mere mel, den skal nok samle sig.
  • Smør dine hænder og bordpladen med en smule olie, tag dejen ud af røreskålen og spænd den op.
  • Smør også hæveskålen med lidt olie, g læg dejen tilbage heri. Dæk med film og et klæde, og lad den hæve et lunt sted i cirka 1 1/2 time.
  • Tag dejen ud på køkkenbordet, og del den i 18 lige store stykker på cirka. 75-80 gram stykket.
  • Smør hænderne med lidt olie, spænd hver dejklump op ved at folde bunden ind over hinanden, og tril derefter bollerne runde.
  • Lad dem efterhæve tilsættes i cirka 30 minutter.
    Jeg fordeler dem på 2 bageplader og bager én ad gagen. Du kan også placere dem tættere så de vokser sammen på en enkelt bageplade.
  • Pensl bollerne med sammenpisket æg, og bag dem i en forvarmet ovn ved 225 grader, almindelig varme, i cirka 10-12 minutter.
  • Lad bollerne køle af inde de pakkes i en tæt lukket pose.

Næringsindhold (pr. servering)

Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer.

Energi (KJ/kcal) : 180 kcal
Protein (g) : 5g
Fedt (g) : 3g
Kulhydrat (g) : 33 g
Mættede fedtsyrer : 2 g
Sukkerarter : 1 g
Salt : 220 mg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)