
Sundere æggesalat – cremet, lækker og proteinrig.
Her får du en sundere version af den klassiske æggesalat. Det meste af mayonnaisen er skiftet ud med creme fraiche 9%, så du sparer på både fedt og kalorier – uden at gå på kompromis med den cremede konsistens eller den gode smag.
Æggesalaten er fyldt med finthakket purløg for friskhed og små tern af syltet agurk, der giver et skønt crunch og en mild syrlighed. Resultatet er en æggesalat, der er både mættende, smagfuld og perfekt til alt fra frokostbordet til en hurtig madpakke.
Et lille tip: Sørg for, at æggene er helt tørre, når du piller dem, så der ikke kommer ekstra vand i salaten. Og hæld evt. væden fra creme fraichen, inden du rører den sammen, så konsistensen forbliver lækker og fast. Æggesalaten kan opbevares på køl i 2-3 dage.
Sund æggesalat til frokost
Denne æggesalat er genial som fyld i en sandwich eller wrap – den er både proteinrig og mættende, og passer perfekt sammen med sprød salat og frisk grønt.
Den fungerer også skønt som topping på rugbrød eller som en del af et frokostbord sammen med grøntsagsstænger og lidt godt brød.

Sundere æggesalat
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 8 hårdkogte æg, kolde
- 4 spsk creme fraiche 9%
- 1 spsk mayonnaise let
- 2 spsk purløg, finthakket
- 50 g syltede agurker, finthakket
- 1 tsk karry
- 1/2 tsk gurkemeje
- Salt og friskkværnet peber
Gourministeriet Premium
Med Gourministeriets app får du en reklamefri oplevelse på både web og app, adgang til kalorier og energifordeling på 400+ opskrifter (opdateres løbende), mulighed for at gemme dine favoritter samt notifikationer når nye retter lander. Læs mere herSådan gør du
- Hak de hårdkogte æg groft. Brug evt. en æggedeler, og del dem på to leder.
- Rør creme fraiche og mayonnaise sammen, tilsæt purløg, syltede agurker, karry, gurkemeje og de hakkede æg, og smag til med salt og peber.
- Opbevar æggesalaten tildækket og på køl til den skal serveres.
Næringsindhold (pr. servering)
Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer. Kun for Premium medlemmer.
Tak, den er Fremragende, cremefraiche fra nu af
Hej Jens Kristian
Ej en dejlig besked, tusind tak 🙂
Kh Dianna