Cremet bagt grøntsagssuppe - Opskrift på suppe med grøntsager

Bagt grøntsagssuppe

Denne bagte grøntsagssuppe er et vidunderligt bud på en varm og velsmagende suppe, som både er nem at lave og fyldt med smag.
Suppen er fyldt med peberfrugter, løg, tomater, gulerødder og hvidløg – en skøn kombination med masser af smag.
Ved at bage grøntsagerne i ovnen, intensiveres deres naturlige sødme og smag, hvilket gør suppen ekstra lækker.
Efter bagningen blendes grøntsager og bouillon til en glat suppe, og får en skøn, cremet konsistens ved tilsætning af lidt fløde.
Server suppen med en klat kold creme fraiche og sprøde brødcroutoner, eller med grillet ostebrød eller sprød bacon.
Perfekt til både frokost og aftensmad, især når vejret kalder på noget varmt og hyggeligt.

Cremet bagt grøntsagssuppe - Opskrift på suppe med grøntsager

Bagt grøntsagssuppe

Opskrift på lækker cremet suppe med bagte grønstager. Indeho9lder +1,2 kg grøntsager.
Bedøm opskriften — Jeg håber den smagte dejligt?
5 fra 3 stemmer
Ret: Frokost, Hovedret
Køkken: Dansk
Nøgleord: Cremet suppe, efterårs mad, Suppe
Samlet tid: 1 time
Ændre antal4 personer
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Bestil her →
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, tilføj private noter og brug indkøbslisten.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Video af opskriften

Ingredienser

  • 3 løg
  • 1 helt hvidløgshoved
  • 3 peberfrugter
  • 3 store gulerødder
  • 5 store tomater
  • 3/4 tsk oregano
  • 3/4 tsk timian
  • 3/4 tsk rosmarin
  • 3/4 tsk basilikum
  • 4-5 dl grøntsagsbouillon
  • 5 stilke frisk basilikum, bladene heraf
  • 1 dl fløde
  • Salt og friskkværnet peber
  • Olivenolie
  • Evt. chiliflager

Til servering

Få Gourministeriets app — uden reklamer
Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Fremgangsmåde

  • Rens og klargør alle grøntsagerne. Halver løgene og tomaterne, skær peberfrugten i store skiver og gulerødderne i mindre skiver – så de kan nå at blive møre.
    Skær toppen af hvidløget, så federe bliver blottet.
    Du skal have på den gode side af 1,2 kg grøntsager – ud over løgene.
  • Fordel alle grøntsagerne på en bageplade, og dryp med rigeligt olivenolie – også i hvidløget.
  • Drys krydderierne over, krydr med salt og friskkværnet peber og vend det hele godts sammen.
  • Bag grøntsagerne i en forvarmet ovn i ca. 45 minutter ved 220 grader, almindelig varme. Grøntsagerne skal være helt møre.
  • Hæld alle grøntsagerne i en blender. Mas hvidløgene ud af skrællerne og ned i blenderen, og tilsæt frisk basilikum, den varme bouillon og fløde – start med 4 dl bouillon.
    Brug kogende bouillon, så er suppen rigeligt varm til servering. Alternativt kan suppen hældes i en gryde, og varmes op med fløden.
  • Blend suppen glat, og smag til med salt og friskkværnet peber. Tilsæt evt. lidt chilipulver, hvis suppen ønskes spicy.
  • Server med iskold creme fraiche og sprøde brød croutoner.

Næringsindhold

Premium
Næringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Kommentarer

  1. Gina Asbjerg

    5 stars
    Suppen er så nem og lave og smager sÅ formidabelt. Har lige lavet den toil en fastelavsfest med 30 gæster. Tusind tak for en god opskrift. Du er den jeg benytter allermest. Banankagen og juleisen kan på det varmeste anbefales.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)