Lækre hjemmelavede studenterbrød toppet med farverig krymmel, – så bliver det ikke meget bedre.
Studenterbrød smager jo helt vidunderligt, – en fantastisk kombination af sprøde hindbærsnitter og romkugler, – alt det bedste fra 2 verdener.
De er virkelig nemme at lave, og så er det bare mere lækkert når det er hjemmelavet.
Studenterbrød
Opskrift på de lækreste studenterbrød.Denne portion giver ca. 12 studenterbrød.
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, skriv private noter og brug den smarte indkøbsliste — alt samlet i Gourministeriets app.
Premium fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Video af opskriften
Ingredienser
Kagemassen
- 1 kg
kagerester, – jeg brugte brownie, kanelsnegle (på gærdej) og bananmuffins
- 100 g
chokolade 60%, smeltet
- 3 spsk
kakaopulver
- 1 dl
marmelade
- 2 1/2 spsk
romessens (vi kan godt lide kraftig rom smag, – så smag dig frem)
- 1 1/2 tsk
vaniljesukker
Mørdej
- 200 g
hvedemel
- 60 g
flormelis
- 100 g
koldt smør
- 1
æg
- 1 tsk
vaniljesukker
- 1 nip
salt
Derudover
- 150 g
flormelis
- Æggehvide, ca. 60 gram
-
Krymmel
Lav denne opskrift i appen
Trin-for-trin med skærmen tændt, tilføj til madplan og indkøbsliste med ét tryk.
Fremgangsmåde
Kagemassen
- Smuldr kageresterne i en skål. Hvis der er mange store stykker og nødder i kageresterne, foretrækker jeg at blende dem først.
- Hæld dem i en røreskål og tilsæt smeltet chokolade, kakaopulver, marmelade og vanilje. Rør dejen med dejkroge til det hele er blandet godt sammen.
- Tilsæt derefter romessens og smag løbende til, – er du vild med rom smag tilsætter du blot 2 1/2 spsk og rører det ind i dejen.
- Sæt massen på køl en time eller to, – den er nemmere at arbejde med jo koldere den er.
Mørdej
- Bland hvedemel, flormelis, vanilje og salt.
- Smuldr smørret i blandingen og bland det godt og hurtigt sammen med hænderne. Der må ikke ligge nogle smørklumper tilbage, det hele skal ende med at være en god smuldret masse.
- Saml massen med ægget og ælt den hurtigt sammen til den er glat og jævn, – det gøres nemmest på køkkenbordet.
- Når dejen er fin og glat lægges den i en pose og på køl i minimum 1 time.
- Rul derefter mørdejen ud i et tynd lag på ca. 4 mm., i en firkant der måler ca. 25×25 cm. Brug gerne lidt flormelis hvis den klistrer.
- Bag bunden på en bageplade beklædt med bagepapir i ca. 13-15 min. ved 200 grader, almindelig ovn.
- Lad bunden køle af på bagepapiret på en rist.
- Rul kagemassen ud i samme størrelse, – den skal være ca. 1 1/2 cm høj.
- Smør bunden med hindbær marmelade og læg den udrullede kagemassen ovenpå. Stil på køl.
- Pisk flormelis og æggehvide til en tyk og luftig masse, – pas på ikke at overpiske.
- Smør glasuren ud over kagen og drys med krymmel. Sæt på køl og lad glasuren sætte sig inden kagen skæret ud i passende stykker. Opbevar stykkerene på køl i en lufttæt beholder.
Næringsindhold
PremiumNæringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Gourministeriet som app
Alt det du elsker ved Gourministeriet — uden reklamer, hurtigere og altid ved hånden.
Annoncefri
Alle opskrifter
Ugens madplan
Smart indkøbsliste
Gem favoritter
Hurtig søgning
Premium fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Virker på iPhone, iPad og Android
Se Premium funktioner →
Se opskriften i Gourministeriets appAnnoncefri · Madplan · Indkøbsliste · Trin-for-trin
Åbn i app
iPhone · iPad · Android
Hej
Kan den fryses?
Hej Camilla
Det tænker jeg sagtens de kan ja 🙂
Kh Dianna
kan man lave dem dagen før uden de bliver for bløde i bunden?
Hej Ida
Ja sagtens 🙂
Kh Dianna