Stegt flæsk på grill - Opskrift på stegt flæsk med persillesauce

Stegt flæsk på grill – med den bedste persillesauce

Stegt flæsk på grill – med den bedste persillesauce
Opskrift på stegt flæsk tilberedt på grill.
Stegt flæsk på grill - Opskrift på stegt flæsk med persillesauce

Sprød og virkelig lækker stegt flæsk, tilberedt på grillen og serveret med den lækreste persillesauce jævnet med kartofler.
Vi laver næsten altid stegt flæsk på grillen, det er super nemt og resultatet er altid fantastisk. Derudover slipper man får den kraftige lugt i køkkenet, og det er altså også et win hvis du spørger mig.
Vi laver dem i en “stegt flæsk holder” fra Weber, de kan virkelig varmt anbefales.
Alternativt kan flæsken også steges direkte på grill risten, – sørg for at denne er ren og smurt med lidt olie.

Stegt flæsk på grill - Opskrift på stegt flæsk med persillesauce

Stegt flæsk på grill – med den bedste persillesauce

Opskrift på stegt flæsk tilberedt på grill.
Bedøm opskriften - Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.91 fra 20 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Keyword: Stegt flæsk
Samlet tid: 1 time
Ændre antal4 Personer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 24 skiver flæsk
  • 1 kg

    kartofler, koges som ønsket

  • Salt og peber

Persillesauce

  • 500 g kogte kartofler (det er udover dem du serverer til retten)
  • 4 dl

    kogevand fra kartoflerne eller bouillon

  • 2 dl

    piskefløde

  • 1 bouillon terning, - jeg bruger grøntsags bouillon
  • 2 spsk friskpresset citronsaft
  • 1 stort bdt persille uden stilke, gem disse til kogning af kartoflerne
  • Salt og peber

Sådan gør du

Stegt flæsk

  • Bank flæsket en smule med håndfladen og gnid stykkerne med salt. Salt gerne stykkerne i i god tid, - jeg gør det ofte én 45 min. før, og lader det stå og trække med et viskestykke over.
  • Tænd grillen op for fuld varme og lad den varme godt igennem.
  • Placer skriver af flæsk i holderen, hvis du bruger sådan en, eller læg skiverne direkte på risten, - husk at pensle denne med olie først.
    *Steges flæsken direkte på risten, så hold det ved indirekte varme, så ikke fedtet drypper ned i flammerne.
  • Steg flæsket i 5 min ved høj varme, og skru derefter ned til middelvarme og lad flæsket stege færdigt i ca. 30-45 min. under låg.
  • Hold øje og skru evt. op/ned for varmen undervejs, - det kommer her an på hvor meget grillen varmer, - jeg kører den på en temperatur på ca. 180-200 grader.

Kartoflerne

  • Bring kartoflerne i kog i en gryde med rigeligt godt saltet vand tilsat peberkorn og persillestilke. Lad dem koge ved middelvarme i ca. 5 min. (alt efter størrelse). Sluk derefter for varmen og lad dem trække færdigt i vandet under låg, - på den måde får du en lækker fast kartoffel, - i ca. 15 min. (kommer dog an på størrelsen, - mærke efter med en kødnål).

Persillesauce

  • Hæld kogevand, piskefløde, citronsaft, bouillonterning og kartoffel tern i en blender, og blend til saucen er helt glat. Har man en Thermomix kan denne holde saucen varm, ellers hældes saucen i en gryde og varmes igennem.
  • Smag til med salt og peber, og juster evt. konsistensen med mere væde.
  • Inden servering tilsætte finthakke persille, saucen varmes godt igennem og er klar til servering.
Stegt flæsk på grill - Opskrift på stegt flæsk med persillesauce
Stegt flæsk på grill – Opskrift på stegt flæsk med persillesauce
Stegt flæsk på grill - Opskrift på stegt flæsk med persillesauce
Stegt flæsk på grill – Opskrift på stegt flæsk med persillesauce

Kommentarer

  1. Mia Espersen

    5 stars
    Den bedste persillesauce jeg nogensinde har smagt!!
    Det stegte flæsk blev lavet i ovnen, men smagte skønt. Endnu en dejlig madoplevelse fra gourministeriet

    • Hej Mia

      Åhhh hvor er du sød, – det er jeg så glad for at høre 🙂
      Vi elsker altså også den sauce herhjemme, – altså jeg kunne nærmest spise den som suppe 😉

      Tak for din besked og rigtig dejlig dag 🙂

      Kh Dianna

  2. Margit Grønager

    Forstår ikke helt din persillesovs. Blender du 500 gr. kartofler i sovsen?
    Altså man koger 1 kilo kartofler og blender halvdelen i sovsen eller???

    • Hej Margit

      Det ene kilo kartofler er til at servere til flæsken, – de 500 gr er nogle der skal koges udover til at blende i saucen:)

      Kh Dianna

  3. Helle Madsen

    Hejsa
    Glæder mig til at prøve stegt flæsk på grill. Endnu en af dine velsmagende opskrifter
    Er det både hvis flæsk skiverne ligger ned eller står op, at der skal olie på?
    Mvh Helle

    • Hej Helle

      Tusind tak for din dejlige besked 🙂

      Jeg lavere dem stor set altid i en “stegtflæsk holder”, synes det giver et fantastisk resultat – og der pensler jeg ikke holderen 🙂

      Laves de direkte på grillen, synes jeg det er en god ide lige at pensle risten med lidt olie inden de lægges på.

      Kh Dianna

  4. Husk at det ikke skal foregå direkte over ilden. Har lige haft en mindre ildebrand i mon gasgrill på den baggrund.

    • Hej Peter

      Det er helt rigtigt, – der er jo en del fedt i kødet, så som med alt andet fedtholdigt, skal det tilberedes ved indirekte varme.
      Jeg bruger gerne mine holdere fra Weber, de opsamler fedtet – men jeg skriver det naturligvis ind i opskriften 🙂

      Dbh Dianna

Skriv et svar til Dianna Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)