Spaghetti med parmesansauce og laks – Cremet og nem pastaret

Spaghetti med parmesansauce og laks

Når aftensmaden skal være både hurtig og lækker, så er denne spaghetti med parmesansauce og laks et perfekt valg. Pasta med parmesansauce og laks er ultra simpel at lave og tager kun 20 minutter fra start til slut – men smagen er intet mindre end fantastisk.

Mens pastaen koger, tilberedes den cremede parmesansauce på panden med hvidløg, fløde, citron og masser af parmesan, der giver en skøn dybde. Når pastaen er klar, vendes den direkte i saucen sammen med purløg og små tern af frisk laks. Varmen fra saucen og pastaen sørger for, at laksen bliver perfekt tilberedt – saftig, mør og fyldt med smag, uden at den bliver tør.

Tips til den bedste pasta med parmesansauce og laks
Spaghetti er genialt til denne ret – men brug din yndlingspasta
En god parmesan giver saucen ekstra dybde og umami
Masser af friskkværnet peber løfter retten til nye højder
Skær laksen i små tern – så tilberedes den lynhurtigt og forbliver saftig

En super nem ret, der smager som en drøm – perfekt til både hverdag og hyggelige aftener, hvor du vil forkæle dig selv med en cremet, smagfuld pastaret.

Spaghetti med parmesansauce og laks – Cremet og nem pastaret

Spaghetti med parmesansauce og laks

Opskrift på ultra nem og simpel pasta med parmesanflødesauce, citron og laks i tern.
Bedøm opskriften — Jeg håber den smagte dejligt?
5 fra 3 stemmer
Ret: Frokost, Hovedret
Køkken: Italiensk
Nøgleord: Aubergine pasta, Bagt pasta, Flødesauce, Italiensk mad, Parmesan, Spaghetti
Samlet tid: 15 minutter
Ændre antal4 personer
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Bestil her →
Premium Dine værktøjer
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, tilføj private noter og brug indkøbslisten.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Video af opskriften

Ingredienser

  • 4-500 g spaghetti
  • 25 g smør
  • 3 fed hvidløg, finthakket
  • 2 1/2 dl fløde
  • 1 citron, fintrevet skal og saft
  • 80 g parmesan, fintrevet
  • 1 bdt purløg, finthakket
  • 250 g fersk laks, i små tern
  • Pastavand
  • Salt og friskkværnet peber
Få Gourministeriets app — uden reklamer
Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Fremgangsmåde

  • Sæt en stor gryde over med saltet vand, og kog pastaen al dente.
    Imens går du i gang med saucen.
  • Smelt smørret på en pande, og steg hvidløget et par minutter.
  • Tilsæt fløden, fintrevet citronskal, citronsaft og parmesan, hæld også lidt pastavand ved, krydr med friskkværnet peber og lad saucen små simre imens pastaen koges færdigt.
  • Rør purløg i saucen, og tilsæt pasta og laksetern. Vend det godt sammen, og skru evt. en lidt op for blusset, så laksen får en smule mere varme.
  • Juster samtidig konsistensen med pastavand, og vend det godt sammen, til saucen sætter sig om pastaen.
  • Smag tilmed salt og friskkværnet peber inden servering, og top evt. med lidt frisk purløg, parmesan eller friskkværnet peber.

Næringsindhold

Premium
Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Angivet pr. servering.
Kalorier: 431kcal
Protein: 22g
Fedt: 37g
Kulhydrat: 4g
Mættet fedt: 21g
Sukkerarter: 2g
Næringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Kommentarer

  1. Anonym

    5 stars
    Virkelig nemt og super resultat. Tak for opskriften

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)