
Let og lækkert morgen måltid eller frokost, – nemt at lave og smager virkelig fantastisk. Mange springer ikke ud i det med at lave pocherede æg, – simpelthen fordi man frygter det er noget værre bøvl. Og det er så ærgreligt, for det er på ingen måde bøvlet, og det smager bare helt vidunderligt.
Så frem med gryde og piskeris, – der er pocheret æg på under 3 min. 😉
Reklame//I samarbejde med True Greens har jeg lavet denne skønne tallerken. Avocado og æg er toppet med 2 af deres skønne plantebaserede krydderier, – avocado topping og tomat salt. 2 produkter jeg er utrolig glad for i mit køkken, – bruger dem på både tomatsalater, i dressinger, på salater, æggeretter og rugbrødsmadder.
True Greens har et bredt udvalg af lækre økologiske og plantebaserede krydderier, – specielt udviklet til at give dine plantebaserede retter masser af smag. De har også lanceret en ny linje, – nemlig kage kittet, jeg er super fan.

Ristet rugbrød med avocado og pocheret æg
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Ingredienser
- 2 skiver rugbrød
- 2 avocadoer
- 2 æg
- 1 håndfuld ærteskud
- 1 drys avocado topping fra True Greens
- 1 drys tomat salt fra True Greens
- Salt
Sådan gør du
- Rist rugbrødsskiverne i en brødrister og lad dem derefter køle af på en rist.
- Slå æggene ud i hver sin lille skål.
- Varm en gryde med vand og salt, – det skal ikke koge men kun lige akkurat boble.
- Med en piskeris laves en stille rotation i vandet og ægget hældes ned heri, – kun et enkelt ad gangen. Er gryden stor kan du godt lave flere ad gange, – vent dog med at hælde næste æg i til det første har samlet sig en smule.
- Lad æggene pochere i 2 1/2 minut og tag dem derefter op med en hulske.
- Skær avocadoerne i tynde skiver og mas dem forsigtigt ud i en vifte.
- Top rugbrødsskiverne med ærteskud og avocado.
- Læg ægget ovenpå avocadoen og drys med tomat salt og avocado topping.
- Server straks og nyd smagen og synet af den lækre bløde blomme når du skærer i ægget.
