
Leder du efter en frisk og mættende pastasalat, som både er fyldt med smag og protein? Så er denne pastasalat med spicy tun og hytteost det perfekte valg.Den er spækket med grøntsager som agurk, peberfrugt og ærter, og så vendes pastaen med en lækker og spicy tunsalat, lavet på hytteost, creme fraiche og et strejf af chilisauce for at give lidt ekstra bid.
Denne måltidssalat er ikke kun super nem at lave, men også et sundere og mere kalorielet alternativ, som stadig holder dig mæt og glad. Perfekt til både frokost, aftensmad eller som en lækker madpakke, der er fyldt med proteiner.
Så uanset om du har brug for et hurtigt måltid eller vil forberede flere dage ad gangen, vil denne pastasalat ramme plet hver gang.
For ekstra protein kan du erstatte nogle af grøntsagerne med f.eks. kikærter – det smager skønt i kombination med de andre ingredienser.

Pastasalat med spicy tun og hytteost
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 260 g pasta
- 2 peberfrugter, skåret i tern
- 1 agurk, skåret i tern
- 1 lille rødløg, skåret i strimler
- 200 g ærter, optøet
- 140 g majs, optøet
Tunsalat
- 3 ds tun, drænet for væde
- 300 g hytteost
- 4 spsk creme fraiche
- 2 forårsløg, snittet
- 2-3 tsk chilisauce
- 1 citron, saften heraf
- Salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Kog pastaen som beskrevet på pakken, og skyl det derefter i koldt vand, så den køler af med det sammen. Dræn det grundigt i en sigte.
- Bland ingredienserne til tunsalaten og smag til med citronsaft, salt og friskkværnet peber.
- Hæld alle ingredienserne i en stor skål, og bland det hele godt sammen.
- Smag salaten til med salt og friskkværnet peber, og evt. mere chili hvis den ønskes mere spicy.
Hvor kan jeg se, hvor mange personer retterne er til?
Hej Henrik
Det står i den sorte boks, lige over opskriften. Her kan du også husere antal personer 🙂
Denne opskrift er til 4 personer.
Kh Dianna