Nem og lækker pasta med kraftig tomatsauce og bacon, – et blev et kæmpe hit hos både store og små. Saucen er fyldt med lækre krydderurter og bacon, – og denne gang brugte jeg vores hjemmelavede bacon der smager fuldstændig fantastisk.
Den er super nem at lave, og tager ikke meget mere end en halv time, – så en perfekt hverdags ret til hele familien.

Pasta med tomatsauce og bacon
Ingredienser
- 2
dåser hakkede tomater/tomat passata
- 2
løg, finthakket
- 3 fed
hvidløg, finthakket
- 400 g
god bacon, skåret i store tern (køb gerne et stykke, det fungerer meget bedre i forhold til konsistens)
- 2 spsk
tomatkoncentrat
- 2 spsk
hakket persille, frisk
- 1 spsk
hakket timian, frisk
- 2 håndfulde
babyspinat, frisk
- 30
friske basilikumsblade, grofthakket
-
Olivenolie (vi brugte en god ramsløgsolie)
-
Salt og peber
Derudover
- 400 g
pasta, koges som anvist på pakken
-
Revet parmesan
-
Basilikum til pynt
Sådan gør du
- Steg baconstykkerne sprøde i olien, og læg dem til side på lidt køkkenrulle.
- Steg løg og hvidløg blanke i baconfedtet og tilsæt tomatkoncentrat, flåede tomater, timian, persille og halvdelen af basilikumsbladene. Lad retten småkoge i ca. 20 min.
- Tilsæt halvdelen af baconstykkerne og lad retten simre videre i ca. 5-10 min.
- Tilsæt til sidst resten af basilikumsbladene og spinaten og lad denne falde sammen under omrøring, og smag til med salt og peber.
- Vend saucen i den friskkogte pasta og server straks med stykker af sprød bacon på toppen, revet parmesan og lidt basilikum.
Følg Gourministeriet på Instagram
Følg Gourministeriet på Instagram og få daglig inspiration til din madlavning.

