Påskemuffins - Citronmuffins med hvid chokolade frosting

Påskemuffins – Citronmuffins med hvid chokolade frosting

Lækre saftige citron muffins med marcipan, – toppet med en skøn blød frosting med hvid chokolade og små fine påskeæg. En rigtig skøn påske kage for både børn og voksne.
De er utrolig nemme at bage, og når det ikke er påske undlader man blot de små påske æg, – så har man lækre citronmuffins til året rundt.
Da dejen er meget lind vil jeg altid anbefale at man bruger papirsforme i en metalform, – så hæver dine muffins flot op og holder en flot form.

Påskemuffins - Citronmuffins med hvid chokolade frosting

Påskemuffins - Citronmuffins med hvid chokolade frosting

Dianna
Opskrift på lækre påske muffins med citron og marcipan toppet med chokolade frosting og påskeæg.
Denne opskrift giver til 12 muffins.
Ingen stemmer
Samlet tid 1 t

Ingredienser
  

Citronmuffins

  • 225 g hvedemel
  • 250 g sukker, gerne rørsukker
  • 2 dl mælk, gerne sødmælk
  • 120 g smør
  • 100 g marcipan, groft revet
  • 2 æg
  • 1 stor citron, saft og fintrevet skal heraf
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 nip salt

Frosting

  • 125 g blødt smør
  • 100 g flødeost
  • 100 g hvid chokolade
  • 220 g flormelis
  • 1/2 citron, saften heraf
  • Gul frugtfarve, ca. 2 tsk
  • 36 små påskeæg
  • 25 g mørk chokolade, groft revet

Sådan gør du
 

Citronmuffins

  • Varm mælken i en lille gryde, smelt smørret heri og lad blandingen køle af.
  • Pisk æg og sukker til en luftig masse, og rør citronskal og saft heri.
  • Bland alle de tørre ingredienser og vend halvdelen af dem i æggemassen. Sigt dem gerne i så du undgår klumper.
  • Vend den afkølede smør/mælkeblanding i ovenstående masse, og slut af med de sidste tørre ingredienser. Vend det hele grundigt men forsigtigt, så du ikke slår luften ud af massen.
  • Beklæd en metal muffinform med 12 papirforme og fordel dejen i formene. Jeg hælder gerne dejen på en sprøjtepose, sådan synes jeg det er nemmest at styre, - men det gør man som man selv foretrækker.
  • Bag dine muffins i en forvarmet ovn, midterste rille, i ca. 22 min. ved 180 grader, almindelig ovn. Stik evt. en lille kødnål eller lignende i dine muffins, - hænger der ikke dej på nålen, så er dine muffins færdigbagt. Vær opmærksom på at afbagningen er helt lys, - giv dem endelig ikke længere tid for at gøre dem mørke på toppen, så bliver de tørre.
  • Tag dine muffins op af metal formen så hurtigt som muligt, så ikke de danner fugt. Pas dog på du ikke brænder dig.
  • Lad dem køle af inden de toppes med frosting.

Frosting

  • Pisk smør og flormelis sammen til en cremet masse. Først vil det hele skille som om der ikke er nok smør i, men pisk videre, det skal nok komme.
  • Smelt chokoladen over et vandbad eller i mikroovnen, og lad den afkøle en smule uden den sætter sig.
  • Vend flødeost, chokolade og citronsaft i massen og rør det helt godt sammen.
  • Tilsæt frugtfarve efter ønske og rør det godt ind i smørcremen, og hæld derefter smørcremen på en sprøjtepose med stjerne tylle.
  • Sprøjt dine muffins op med et godt lag frosting, - start yderst på din muffin og bevæg dig rundt til du rammer midten.
  • Pynt med lidt groftrevet chokolade og top dem med 2-3 påskeæg.
Tried this recipe?Let us know how it was!
Påskemuffins - Opskrift på citronmuffins med marcipan
Påskemuffins – Opskrift på citronmuffins med marcipan
Påskemuffins - Opskrift på citronmuffins med marcipan
Påskemuffins – Opskrift på citronmuffins med marcipan
Påskemuffins - Opskrift på citronmuffins med marcipan
Påskemuffins – Opskrift på citronmuffins med marcipan
Påskemuffins - Opskrift på citronmuffins med marcipan
Påskemuffins – Opskrift på citronmuffins med marcipan
Påskemuffins - Opskrift på citronmuffins med marcipan
Påskemuffins – Opskrift på citronmuffins med marcipan

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




*