Sesamboller - Opskrift på koldhævede sesamstykker uden surdej

Koldhævede sesamstykker

Koldhævede sesamstykker
Opskrift på lækre koldhævede sesamstykker.
Denne opskrift giver 10 boller.
Sesamboller - Opskrift på koldhævede sesamstykker uden surdej

Lækre koldhævede sesamboller, uden surdej, – super nemme at bage og så smager de vidunderligt.
5 enkelte ingredienser og et døgn på køl, så kan du servere de lækreste sprøde og seje sesamboller til morgenmad.
Bag dem gerne med damp, det tilfører masser af fugt til brødet.

Sesamboller - Opskrift på koldhævede sesamstykker uden surdej

Koldhævede sesamstykker

Opskrift på lækre koldhævede sesamstykker.
Denne opskrift giver 10 boller.
5 fra 8 stemmer
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Brød
Køkken: Dansk, Gourministeriet
Samlet tid: 12 timer
Forfatter: Dianna

Ingredienser

  • 12 g

    gær

  • 4 dl

    koldt vand

  • 525 g

    hvedemel, manitoba eller tipo 00

  • 10 g

    salt

  • Sesam

  • Evt. lidt olie

Sådan gør du

  • Opløs gæren i vandet.
  • Rør mel og salt i lidt ad gangen, og kør dejen på maskine til den slipper, ca. 8-15 min. Bliv ved med at køre dejen til den samler sig, - den vil fortsat være flydende, men det er vigtigt at den har "samlet sig".
    *Hænger dejen lidt i, i bunden, er de helt fint, - den skal blot slippe kanterne.
  • Stil dejen på køkkenbordet i en halv times tid i en lufttæt beholder, inden den ryger på køl natten over. Giv gerne beholderen en smule olie så dejen nemmere slipper.
    *Gæren aktiveres bedre ved lige at lade den stå på køkkenbordet inden den komemr på køl, - men du kan også springe dette trin over hvis det passer bedst tidsmæssigt.
  • Tag dejen ud af køleskabet og lad den få lidt varme imens ovnen varmer op.
    *Brug gerne bagestål når du bager disse boller, - det giver et virkelig lækkert resultat - bageståelt skal varmed med op i ovnen. Alternativt kan du lade bagepladen varme med op i ovnen.
  • Hæld dejen ud på køkkenbordet, gerne drysset med lidt mel, og spænd den let op ved hjælp af en dej skraber.
  • Hak dejen ud i 10 stykker, og læg bollerne på et tæt lag af sesamfrø, inden de lægges på en bageplade beklædt med bagepapir og drysses med rigeligt sesam.
    *Bager du på bagestål lægges bollerne på et stykke bagepapir, der derefter sættes i ovnen.
    *Du kan lade bollerne efterhæve i 20 minutters tid, under et klæde, hvis tiden er til det - dette er dog ikke et must.
  • Bag dem ved 230 grader, alm. ovn (gerne damp), i ca. 18 min. til de er blevet flotte gyldne og har en kerne temperatur på 98 grader.
    *Har du dampprogram kan du med fordel bruge det, - bag dem stadig ved 230 grader. Alternativt kan du sætte en lille skål i bunden af ovnen med lidt vand i - det giver samme effekt.
  • Lad bollerne køle let af på en rist inde de serveres.
    Opbevar dem derefter i en tætlukket pose, - eller frys dem der måtte være tilbage.
    Bollerne kan let opvarmes over weekenden. Giv dem 5-8 minutter ved 200 grader, evt. sprøjtet med en smule vand på toppen, - så er de som nybagte igen.
Sesamboller - Opskrift på koldhævede sesamstykker uden surdej
Sesamboller – Opskrift på koldhævede sesamstykker uden surdej
Sesamboller - Opskrift på koldhævede sesamstykker uden surdej
Sesamboller – Opskrift på koldhævede sesamstykker uden surdej
Sesamboller - Opskrift på koldhævede sesamstykker uden surdej
Sesamboller – Opskrift på koldhævede sesamstykker uden surdej

Kommentarer

  1. Trine Verner

    Kan man lave sesamstykkerne med surdej istedet for med gær
    Vh Trine

    • Hej Trine

      Tak for din besked
      Så skal du bruge opskriften der hedder “Koldhævede surdejsboller” Der er både en version med sesam og en lavet som skagenslapper, – virkelig lækre begge opskrifter
      Dog bruger jeg altid lidt gær i mine, da jeg “kun” har en Biga (tynd surdej), – har du en fin aktiv surdej tænker jeg godt du kan undlade gæren

      De bedste hilsner
      Dianna

  2. Farmor

    Uhm….de skal da vist prøves Vil dog lige spørge, om man ikke kan udskifte noget af melet med en lidt grovere meltype!

    • Hej Farmor

      Åhh hvor lyder det godt
      Det tænker jeg sagtens du kan, – jeg skifter selv ofte noget af melet ud med f.eks. grahamsmel. Har ikke prøvet i denne opskrift, – men tror sagtens du kan udskifte en 150-200g og stadig få nogle lækre luftige boller
      Husk blot, at når man tilsætter anden mel end hvedemel, så kan dejen godt blive rørt for meget så gluten ødelægges. Så der skal du holde lidt mere øje, – og slukke så snart dejen har samlet sig

      Rigtig god fornøjelse ❄️

      De bedste hilsner
      Dianna

  3. Kan man putte mere gær i og lad det hæve lidt kortere tid? 🙂

    • Hej Line

      Altså der sker jo noget når de koldhæver, – du får en helt anden type boller med en lækker sej midte og sprød skorpe, den opnår man ikke på samme måde med hurtighævet brød.

      Med denne mængde gær kan de sagtens nøjes med 8 timer på køl, – bare du husker at lade dejen forhæve en lille halv time på køkkenbordet inden du smider den på køl;)

      Kan du bruge ovenstående? 🙂

      Kh Dianna

  4. Hvor ser de lækre ud! Jeg bor i Florida og savner tit godt brød. Nu spørger jeg nok lidt dumt, men jeg er uerfaren med at bage brød…hvis man ikke har en røremaskine, hvad så? Kan jeg bare ælte dejen uden at ødelægge det? Også, herovre er gær i pulver, men det tænker jeg ikke gør en stor forskel?
    På forhånd tak!

    • Hej Maria

      Tusind tak for dun besked:)
      Åhhh Florida, – jeg elsker det:) Min mand og jeg har rejst meget til Key West, Naples og Miami 🙂

      Nåh nu til bollerne;-) Uha, – altså dejen er ret våd og kræver virkelig nogle “bank” for at melet absorberes i væsken og dejen bliver glat og lækker. Jeg har ikke selv prøvet, – men tror desværre det bliver svært med hænderne.

      Jeg skal snart i bagekøkkenet igen og bage nogle æltefri boller, – for der er stor efterspørgsel på sådan nogle:)

      Mht. gær, – hvis det er ligesom dansk tørgær så er forholdene anderledes, – altså der skal mindre tørgær til en frisk gær. Og tørgær skal ligeledes blandes med melet og ikke udrøres i vandet, – men det tænker jeg står på pakken:)
      For kan man ikke både får tørgær i USA men også “frisk gær” i pulverform? 🙂

      De bedste hilsner
      Dianna

  5. Christina

    Hejsa!
    Kæmpe fan her!
    Har du nogensinde fået lavet en æltefri opskrift?
    Ville super gerne lave disse, men har ingen røremaskine:)
    De bedste hilsner
    C

    • Hej Christina
      Hvor er det dejligt at høre 🙂
      Nej ikke endnu, men jeg lover jeg nok skal få kigget på det inden længe 🙂

      Kh Dianna

Skriv et svar til Farmor Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Opskrift bedømmelse